Danske Bank dropper gebyr på MobilePay

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Danske Bank har i flere omgange bedyret, at der ville komme gebyr på brug af MobilePay. Men nu er gebyr-tanken skrottet.

Danske Bank startede ud med at alle danskere frit kunne bruge MobilePay, men det har hele tiden været planen, at der på et tidspunkt ville blive opkrævet gebyr.

Det er blevet udskudt af et par omgange og nu melder Danske Bank ud ifølge Berlingske, at man helt har droppet gebyr-tankegangen, selvom det kun ville dreje sig om ti øre pr. transaktion.

”Vi har godt kunne fornemme, at diskussionen ville blive ved med at dreje sig om de ti øre, og derfor har vi valgt at gøre alvor af vores overvejelser om, at MobilePay skal forblive gratis for alle danskere,”, siger Mark Wraa-Hansen til avisen.

MobilePays konkurrent, Swipp, som 81 banker står bag, gik for nylig ud med en stor reklamekampagne – læs om den her – og Swipp-direktør Martin F. Andersen, har tidligere meldt ud, at man vil slå MobilePay inden for to år.

Det betyder, at avisen vil miste en anseelig forventet indtjening fra brugerne af MobilePay, men til gengæld skal erhvervslivet bidrage med indtjeningen.

Danske Bank har netop lanceret tre nye pakker til virksomheder, der bruger MobilePay Business. Virksomhederne betaler et etableringsgebyr på 1.000 kroner og en procentdel af hvert transaktionsbeløb og økonom i Forbrugerrådet Tænk, Troels Holmberg, er derfor ikke udelt begejstret, fordi Danske Bank har droppet forbrugernes betaling.

”Det er klart, at private MobilePay-brugere vil glæde sig over, at de ikke skal betale gebyrer for at overføre penge med mobilen, men samlet set ser jeg det som en fordyrende udvikling, da regningen blot bliver sendt videre til virksomhederne.

Berlingske Business p. 7.