Danske Facebook-cases fik international opmærksomhed

FiG

Facebook lancerede i sidste uge Facebook Studio, som skal fremme dialogen mellem bureaubranchen og Facebook. To danske cases fra Naked Communications Copenhagen er med.

Naked Communications er med to cases for Nike foreløbigt som de eneste i Danmark udvalgt til at være med fra start i et nyt initiativ under navnet Facebook Studio.

Der er tale om en community platform, som er skabt for at skabe bedre dialog mellem Facebook og bureaubranchen fremover. Siden vil vise og diskutere kampagner, der er centreret omkring Facebook, men typisk en del af en større integreret indsats.

Derudover, vil Facebook Studio fungere som en ressource for uddannelse, spørgsmål og samarbejde mellem bureauer og Facebook.

Det er Facebook, som selv henvendte sig til Naked for at få de to cases med.

De første case er Nike TakeCPH der var en 60 dages løbe challenge, hvor kombattanter fra de 8 københavnske bydele i efteråret 2010 kæmpede om at overtage Københavns gader. Indsatsen var centreret omkring Facebook og tiltrak mere end 1000 aktive løbere, som løb mere end 20.000 kilometer – til Sydney og hjem igen.

Den anden case er “Support Every Second”, var Naked Communications’ svar på en lokal indsats i forbindelse med den globale Nike World Cup 2010 kampagne “Write the Future”, hvor fans kunne stemme på akkurat dét sekund, hvor de mente Nicklas Bendtner ville score for Danmark. Det gav fans en ekstra dimension af spænding før og under Danmarks kampe, og gav samtidig støtte hele vejen til Sydafrika.

Facebook Studio vil fremover fungere som en åben platform, hvor bureauer og brands har mulighed for at indsende egne cases samt kommentere og diskutere kollegaers kampagner.