DDB stod for årets underskud i Norge

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

De største norske reklamebureauer havde et elendigt 2009- dårligere end de danske.

Måske var 2009 ikke et godt år for danske reklamebureauer, der måtte opleve et samlet meget markant fald i overskuddet på næsten 90 pct., som det fremgik af Bureaubiz’ årlige bureaurapport.

Om det kan være en trøst skal være usagt – men i Norge gik det faktisk endnu værre.

Her viser en opgørelse i Dagens Næringsliv, at de 21 mest kendte norske bureauer til sammen tabte 118 mio. norske kroner – et fald på 63 pct. Så allerede i 2008 havde bureauer minus på bundlinjen.

DDB i Norge førte an i under skud med et tab på 25,8 mio. kr. oven på et overskud på 3,7 mio. i 2008. Staben er reduceret fra 89 til 45.

“DDB var efter mange års succes nok gearet til et større sats,” forklarer adm. dir. Stein Erik Bostad til Dagens Næringsliv.

Brancheforeningen Kreativ Forums leder, Sol Olving, forklarer nedturen med både finanskrisen og det igangværende teknologiskift.