Af Peter Engholm, journalist

Young Lions-konkurrencerne skilter ikke med deres shortlister, men de var der – og to danske teams var med. Se listen her.

Man skal være hurtig, når Cannes Lions gennemgår årets vindere ved de daglige livetransmissioner under festival-ugen. Især når årets Young Lions-vindere offentliggøres, for de nævnes kun her.

Cannes-organisationen kommunikerer altovervejende om de voksne, men det ændrer ikke et hak ved æren i at være udtaget til – og deltage i – de internationale ungdomskonkurrencer.

Æren er blevet opgraderet og mere nuanceret, idet Young Lions opererer med shortlister. Og hvis man synes, at vinderlisterne er svært tilgængelige, så skal man prøve at få indblik i shortlisterne.

Nå – ikke mere brok, men derimod et stort tillykke til to af årets danske Young Lions-teams. Der var ganske vist ikke guld, sølv eller bronze til de danske teams, men trods alt shortlister. Og de bør nævnes, også selv om vi i går samlede op, fordi alle shortlisterne var offentliggjort. 

Cannes Lions 2021 – danske talent-shortlister

  • Young Lions Digital
    Cecilie Jelstrup og Marie Frederiksen (begge Uncle Grey)
  • Young Lions Design
    Jonas Hjort og Marcus Mahecha (begge Kontrapunkt)

Der var ikke shortlister til de øvrige danske teams; Pernille Reichstein og Nanna Gjerstrup (begge Hjaltelin Stahl) i Print samt Christian Skjøtt (NORD DDB) og Sebastian Østgaard (Hjaltelin Stahl) i Film.

Men Pernille Reichstein og Nanna Gjerstrup går ikke tomhændet fra denne uge. Der var nemlig en efterlevering fra sidste uges Creative Circle Award. Her var teamet en af de to vindere i YCCA Print, men de fik ikke deres cirkel ved den lejlighed.

YCCA-vindere i Print: Nanna Gjerstrup (tv.) og Pernille Reichstein fra Hjaltelin Stahl.

 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club