Den digitale verden giver amerikansk luksusbil nye muligheder

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Amerikanske mærker har det svært blandt luksusbiler. Men Cadillac mener at den digitale verden giver nye muligheder for at styrke sig globalt.

Cadillac er et uhyre kendt amerikansk bilbrand – bare ikke nødvendigvis på grund af et stort salg. Og den ringe markedsandel uden for USA gør det svært at investere i markedsføring.

Traditionel markedsføring forstås – som f.eks. tv. Men den digitale verden rummer nye muligheder. Det mener i hvert fald Don Butler, der er vice-presdent for U.S. Marketing, og det er baggrunden for at selskabet øger andelen af digital markedsføring. På tre år er den gået op fra 17 til 25 pct.

“Vi bruger digital til at gøre ting, som vi ikke kunne for 15 år siden i forhold til at etablere vores tilstedeværelse og position uden for USA,” siger Don Butler til AdAge.

95 pct. af det globale marked for luksusbiler dækkes af mærker, der produceres uden for USA, og i USA står import for 80 pct. af salget.

Don Butler mener, at digitale medier giver Cadillac en mulighed for at fortælle sin historie i markeder, hvor andelen er for lille til at kunne forsvare tv. F,eks. er alt, hvad Cadillac gør i Europa digitalt.

“Dette er ikke en let opgave men vi tror, vi har en mulighed for at etablere amerikansk luksus som et distinkt valg i den globale markedsplads,” siger Don Butler.

En hjørnesten i indsatsen er film, som under titlen Cadillac vs. The World havde premiere omkring OL i sommer.

https://www.youtube.com/watch?v=o5oTpxaffW0