Trine Andersen startede for 15 år siden interiørvirksomheden Ferm Living i et lille hus i Brabrand med en fornemmelse for en kommende tapettrend.
Trine Andersens passion for design og kreative processer – samt en baggrund som grafisk designer og design manager i kommunikation – satte skub i drømmen, der udviklede sig fra en stand på Formland-messen i Herning til den internationale succes, Ferm Living er i dag. Opskriften på succes er, ifølge Trine Andersen, et balanceret fokus på design og forretning.
Det handler om at skabe hjem – og dét kan design. Men design og Ferm Living handler også om at leve op til folks forventninger –æstetiske såvel som funktionelle og etiske. For Trine Andersen gælder grundreglen om, at man altid må være i positiv udvikling – altid på vej fremad og altid en lille smule bedre.
Lyt med her
Du kan også lytte med på Podbean, Spotify, Itunes og på podcastens egen side.
Design Kan… er et branding- og designpodcast kreeret af det grafiske designbureau AM. Dets vært, Kristina May, er CEO, brandspecialist og partner i det københavnske bureau og vil, sammen med interessante gæster, undersøge alt fra flyvske ideer til konkrete koncepter, der kan være med til at kaste lys over spørgsmålet: Hvad er det egentligt design kan?