Design Kan Specialafsnit 10: Nordic B Corp

Redaktionen

Verden kalder på virksomheder, der giver mere, end de tager. Men hvordan designer man en ægte bæredygtig virksomhed? I denne episode har Kristina May Pries og Mads Kjøller Damkjær besøg af Nille Skalts, stifter og leder af bevægelsen Nordic B Corp.

En virksomhed kan designe bæredygtige produkter, men hvordan designer man en bæredygtig virksomhed og ultimativt en systemisk forandring, så vi kan sikre, at samfundet og vores planet blomstrer? Kristina May Pries og Mads Kjøller Damkjær har i denne episode besøg af Nille Skalts, stifter og daglig leder af non profit-bevægelsen Nordic B Corp.

Nille Skalts og hendes virksomhed Spark Cph var først i Danmark til at gennemgå certificeringsprocessen i 2015. Siden har Nille Skalts drevet bevægelsen i Norden, hvor stadig flere virksomheder får øjnene op for, hvad en B corp certificering kan. 

Mere end 70 virksomheder i norden og 5.800 virksomheder i verden er med i B Corp bevægelsen med det fælles ambitiøse mål: At skabe et retfærdigt, inkluderende og regenerativt økonomisk system.  Målet er at udvide fokus fra alene at skabe værdi til aktionærerne, til også at skabe værdi for samfundet og miljøet gennem hele værdikæden. 

 

Podcasten kan også afspilles på AppleSpotify og Podbean