Designbureau bag nye platforme til tre store e-commerce sites

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Der er tale om tre forskellige typer sites, men fællesnævneren er, at det er Kontrapunkt, der har stået bag de nye platforme.

Saxo.com, Billetlugen.dk og Kino.dk har alle inden for de seneste måneder lanceret nye platforme.

Det er designbureauet Kontrapunkt, der står bag de tre lanceringer og det har givet travlhed hos bureauet, der nu søger fem digitale medarbejdere.

Ambitionerne hos de tre kunder og bureauet har været at styrke brandet udover blot at styrke forretningen, siger Morten Gade, der er partner i Kontrapunkt:

“Mange danske e-commerce-platforme efterlader brugeren med samme følelse og oplevelse, uanset om de sælger tøj eller tandpasta. Men vi oplever, at de mest ambitiøse spillere ønsker digitale universer, der i langt højere grad understøtter deres brand. Det er både Saxo, Kino og Billetlugen gode eksempler på.”

Mens Saxo.dks platform både er en udgivelsesplatform og en læringsportal, har Kino.dk introduceret et nyt redaktionelt univers. Billetlugens nye hjemmeside er både et billetkontor og en kulturportal, der skal inspirere og give mulighed for at følge sine favorit artister og fortælle om kommende koncerter.

Kontrapunkt har i dag 50 ansatte i både København og i Japan.