Dialog-bureau opruster med 5 nye medarbejdere

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Oprustningen gælder primært det digitale område og at man trækker flere kompetencer ind i bureauet.

Det er i disse år ikke ubetinget positive toner man hører i bureaumarkedet, som stadig lider under et mat økonomisk klima. Men der er undtagelser, og nu melder dialogbureauet Klausen + Partners sig i denne gruppe.

Bureauet er vokset siden foråret men gjorde allerede i 2013 en del brug af free-lancere. Nu har man så valgt at trække flere ressourcer ind på bureauet og derfor er der netop begyndt fire nye medarbejdere. Hertil kommer en ny fra foråret. således, at der nu er 17 medarbejdere på bureauet mod et gennemsnit på 14 for hele 2013.

De mange nye medarbejdere retter sig først og fremmest mod det digitale område.

“Vi vælger at trække kompetencerne ind, fordi vi får mange flere, store opgaver. Det hjalp også at vi vandt hovedprisen i foråret (Direct Marketing Prisen), ligesom en sølv i Echo Awarden i efteråret har givet direkte respons. De fleste af vores kunder efterspørger i dag hele, integrerede løsninger og derfor opruster vi på det digitale område,” siger adm. dir. Hans-Henrik Søndersted-Olsen.

Ole Nørgaard

Ole Nørgaard er ansat som Digital Director. Han har inden for områderne marketing og kommunikation, og har gennem årene været involveret i en lang række discipliner såsom print, tv, radio, mobilemarketing, direct marketing, e-mail marketing, social media og web.

I de seneste år har Ole Nørgaard haft fokus på digital kommunikation og markedsføring. Han har en fortid hos Responsfabrikken, Goodiebox, som selvstændig i sit eget kommunikationsbureau og kommer senest fra Kunde & Co.

Pernille Maria Nygaard-Jensen

Pernille Maria Nygaard-Jensen er ansat som tekstforfatter. Hun er uddannet Magister i Strategisk Kommunikation fra Lunds Universitet, og har en fortid som tekstforfatter hos Bates Y&R, Brandhouse og kommer senest fra Action Europe.

Sofie Munch Holmstrøm

Sofie Munch Holmstrøm er ansat som projektleder. Hun er uddannet projektleder fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med en baggrund som multimediedesigner.

Hun har de sidste 3 år arbejdet for reklamebureauet ADtomic. Her har hun været med til at udarbejde kampagner, film og events i alle afskygninger.

Wissam Maarouf

Wissam Maarouf er ansat som webudvikler. Han er oprindeligt uddannet IT-ingeniør fra DTU, men har over 15 års erfaring som front- og backend-udvikler og softwaretester. Han har tidligere været ansat hos Lettershop Mailservice A/S, hvor han håndterede både front- og backend-udviklingen af større databaser, der fokuserede på dialogmarkedsføring.

Steffen Skovhede

Steffen Skovhede er ansat som Digital Project Manager Han har siden 2008 arbejdet med Mobile Marketing og SMS- og WAP-baserede løsninger hos Responsfabrikken og Mindjumpers, hvor han som Account Manager specialiserede sig i de sociale medier med fokus på, hvordan virksomheder kunne anvende dem som effektive marketingkanaler.

De seneste 3 år har Steffen Skovhede hos Kunde & Co været med til at starte en social business afdeling op. Her har fokus været at sikre eksisterende og nye kunder stærke og relevante tilstedeværelser på sociale kanaler i digitalt integrerede marketingssystemer.