Direktør har en plan for nyt liv til tilbudsavisen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Nej Tak+ skal få de, der ikke ønsker at få reklameaviser til døren, til at sige ja tak. Løsningen er at forbrugeren kan vælge selv, hvad han vil modtage.

28 procent af de danske hjem har klæbet en ’nej-tak’ mærkat på deres postkasser og det tal forventes at stige endnu mere.

Men Mads Dahl Andersen, der er adm.dir. hos FK Distribution, har en plan for, hvordan han så skal få danskerne til at se de tilbud, som supermarkederne gerne vil give deres kunder.

Planen er en ny portal med navnet Nej Tak+. Her får husstandene mulighed for via nettet at tilmelde sig præcis de tryksager, som de ønsker og dermed slippe for resten.

Mads Dahl Andersen håber på denne måde at vinde nogle af dem tilbage, der i dag har nej-tak på postkassen og sætte en stopper for at endnu flere siger nej tak til tilbudsaviser.

”Begge grupper efterspørger i meget høj grad at kunne vælge selv”, siger Mads Dahl Andersen ti Børsen. Han forventer, at omkring et par hundrede tusinde vil gøre brug af Nej Tak+ inden udgangen af 2014.

Nej Tak+ bliver i første omgang testet i et mindre område, og rulles så ud i hele landet fra september (Børsen Mediemarked, bagsiden).