Direktørskifte i Deducta

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Henrik Astrup Sørensen er trådt af som direktør – men fortsætter i bureauet med sine normale opgaver.

Business as usual – men en anden mand for bordenden. Således beskrives situationen omkring det direktør-skifte, der er er foregået i det digitale bureau, Deducta.

Hidtil har Henrik Astrup Sørensen varetaget rollen som adm. dir., men fremover er det Peter Møller-Nielsen, der bærer titlen.

“Henrik udfører alle de opgaver, som han hidtil har gjort som strateg og konsulent. Han har bare ikke titlen som adm. dir.. Bestyrelsen har ønsket, at det skulle være en anden, der stod registreret som adm. dir. men for os er det en ændring uden betydning for dagligdagen,” siger Peter Møller Nielsen.

Han kom til bureauet for et år siden og har bl.a. en fortid hos Tryg, Dong og TDC.

Skiftet har således heller ingen relationer til Just-Search, som Deductas ejer købte i efteråret.

Selskabet har nu skiftet navn til Deducta Search.

“Det er to forskellige selskaber, men vi bor sammen og der er selvfølgelig tætte relationer og derfor er det naturligt at arbejde under det samme brand,” siger Peter Møller-Nielsen.