Discus Communications går ind i bureaunetværket Plexus med fokus på flere internationale kunder og øgede muligheder for at rådgive danske kunder i udlandet.
Netværket arbejder integreret kommunikation i Europa og Nordamerika og fokuserer især på teknologi, forbrugerelektronik, industri, healthcare og miljø.
Discus Communications indtræder som nordisk partner, bliver lead-bureau for Norden og skal stå for rekruttering af og koordination med bureauets kommunikationspartnere i Norge, Finland og Sverige. Discus Communications vil samtidig eksekvere kundernes markedsføring i Danmark.
“Et internationalt samarbejde er altafgørende, da mange af vores kunder opererer globalt. Vi skal derfor kunne rådgive og håndtere kommunikationskampagner ud over landets grænser. For mange af vores kunder håndterer vi allerede PR i hele Norden, da det sparer dem for rekruttering af bureauer, koordination og opfølgning, og vi forventer, at samarbejdet med Plexus vil styrke den position,” siger Niels Christian Jensen, adm. direktør for Discus Communications.
Discus Communications har over 20 års erfaring som integreret kommunikationsbureau inden for teknologisektoren, der er født international.
“Flere og flere teknologibaserede virksomheder er fra første færd globale i deres forretningsmodel. Er man f.eks. en softwarevirksomhed, hvorfor så lade sig begrænse af landegrænser, når produktet blot kan downloades. Derfor er det nødvendigt for vores branche at være internationale samtidig med, at vi er de lokale kommunikationseksperter, der forstår den lokale markedsdynamik,” siger Niels Christian Jensen.
Plexus PR netværket består af følgende kommunikationsbureauer:
Say Communications (Storbritannien), Graham Associates (USA og Canada), Elitrope (Frankrig),
BSK (Tyskland, Østrig og Schweiz), Homina PDC (Italien), FingerPRint pr (Benelux), Intro Ibérica (Spanien) og Discus Communications (Danmark, Norge, Finland, Sverige).