Diskussionen kører: Hvem vandt Super Bowl? Altså i reklameblokkene

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Green Bay Packers vandt kampen, men når det gælder reklamerne i verdens største reklamevindue, er det ikke så ligetil at udpege vinderen.

En ting er selve kampen. Amerikanske Super Bowl. Den får en vinder – og i år blev det Green Bay Packers over Pittsburgh Steelers – noget andet er reklamerne.

Super Bowl er verdens største og dyreste reklamevindue og trækker derfor betydelig opmærksomhed i branchemedier, hvor diskussionen også går om, hvem der slap bedst fra de massive investeringer, der ligger bag en indrykning (ca. 15 mio. kr. for 30 sek.)

Hos AdAge kan man se alle film, mens mediets anmelder rangerer filmen efter tildeling af stjerner.

Her topper bl.a. Best Buy – kæden der sidste sommer i Cannes stod bag verdens mest nyskabende ide – Groupon og Chrysler med 4 stjerner.

Best Buy er skabt af Crispin Porter + Bogusky og har en stjernebesat rolleliste med bl.a. Osbourne-parret og Justin Bieber.

Bedømmelsen møder dog ikke opbakning. Flere kommentarer erklærer sig aldeles uenige.

Den VW film – som Bureaubiz omtalte i torsdags, og som siden har opnået over 15 mio. visninger på Youtube – får “kun” 3 stjerner. Til gengæld scorer denne film højere andre steder.

På Brandbowl rangeres filmene efter, hvor meget diskussion, de fremkaldte på Twitter, og her topper Chrysler forand VWs mini Darth Vader.

Groupon-filmene kom ind på tredjepladsen.

Ifølge aviser som Wall Street Journal og New York Times var det sjovere sidste år, og reklamebranchen bør overveje sit sprog og de mange sex-antydninger