Divisionsdirektør fra SAS Institute skal markedføre Mondo

Peter Engholm
25@mail.dk

Christoffer Spangenberg skal udvikle Mondos marketing- og salgsaktiviteter.

To måneder efter, at to andre direktører blev præsenteret, er den børsnoterede it-service virksomhed Mondo så nået til salg og marketing.

Det bliver divisiondirektøren fra SAS Institute, Christoffer Spangenberg, der tiltræder som ny “VP, Sales & Marketing”.

Mondo, der der bl.a. står bag Bilkas web-butik og bestyrer hjemmesiden for Købehanvns Lufthavne, får gavn af Spangenberg fra 1. oktober. Selv beretter selskabet ikke meget mere om Christoffer Spangenberg, end at han hos SAS Institute senest har haft ansvaret for Financial Services.

Mere meddelsom er Christoffer Spangenberg på SAS Institutes hjemmeside, hvor han citeres for følgende:

“Fremtidens vindere har set potentialet i customer intelligence og i at bruge virksomhedens data til at blive endnu klogere på kunderne. Uden customer intelligence misser man muligheden for at kunne forstå kundernes behov, og den værdi de repræsenterer.”