Offentlige udbud kan være et mareridt for bureaubranchen. Om Dong er et sådant skal være usagt – men fakta er, at energikæmpen er i fuld gang med et udbud, der umiddelbart ligner det, som man gennemførte for 4 år siden, og hvor man valgte i alt 11 bureauer fordelt på 8 delområder.
Det forlyder, at de budgetter, der stilles i udsigt, ikke er prangende. Ialt 3-5 mio. kr. på årsbasis. Men det forlyder også, at processen faktisk har været håndteret ordentligt – deadlines har været rimelige og er blevet overholdt. Der er selvfølgelig meget skrivebordsarbejde i et EU-udbud, men der er ikke bedt om egentlige oplæg.
Det forlyder også at man oven på første runde i prekvalifikationen har udvalgt et antal bureauer, som er inviteret til at byde ind – og at fristen var i går. Antallet er ukendt.
Og Dong selv er meget lidt meddelsom – i hvert fald over for en journalist.
“Det er korrekt, at vi pt. har et udbud, der berører vores digitale platform. Udbuddet omhandler både front end, grafisk design, digital kommunikation, intranet og html-udvikling, og udbuddet er delt op i otte delaftaler. Vi forventer at indgå kontrakt inden udgangen af 2014,” er den kommentar, som det er lykkedes Bureaubiz at få via pressechef, Morten Kidal.
I 2010 blev resultatet af konkurrencen således:
Frontend design og Grafik
- Deducta
- OgilvyOne
- Verticportals
- Kunde & Co
- Make
- Zupa
- Gorm Larsen
Online Strategi
- Deducta
- Fatdux
- OgilvyOne
- Wemind
- Make
- Zupa
- Gorm Larsen
Online kampagner
- Deducta
- OgilvyOne
- Kunde & Co
- Zupa
- Gorm Larsen
Online branding
- Kunde & Co
- Make
- Zupa
Sociale medier/New media
- Wemind
- Socialsquare
- Zupa
Web governance
- Make
- Zupa
Informationsarkitektur/interaktionsdesign
- Deducta
- OgilvyOne
- Verticportas
- Make
- Zupa
Mobile
- Mediaworks
- Zupa
I øvrigt kan det nævnes, at det til næste år vil være fire år siden, reklamebureau-ydelserne var i udbud.