Dove bruger Facebook til ny antireklame case

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Med en App kan man dele mere positive budskaber. Casen møder dog kritik for at være misinformerende.

For otte år siden stod Unilever-brandet Dove bag en meget omtalt og anerkendt kampagne, hvor man gik op mod skønhedsidealerne i mange reklamer for kosmetik og personlig pleje ved at bruge kvinder, som de er flest.

Nu forsøger brandet sig igen med en form for anti-reklame koncept, men denne gang folder kampagnen sig ud på Facebook.

Det er en australsk ide – men den har allerede mødt modstand, som rejser spørgsmål ved, om den kan komme videre end Australien uden at blive ændret.

Konceptet er en Facebook-app, hvor kvinder kan erstatte et budskab i mange af den slags reklamer, der kan påvirke deres selvværd, med et mere positivt budskab.

App’en hedder The Add Makeover, og giver mulighed for at dele de mere positive budskaber med venner – og mange andre via Doves mediaindkøb (se en video om konceptet her).

Kampagnen har dog mødt kritik for at give ukorrekte oplysninger omkring at man kan erstatte diæt og vægttabs reklamer, der får kvinder til at føle sig skidt tilpas omkring sig selv. Det amerikanske medie, The Business Insider, mener således, at kampagnen skal trækkes tilbage.