Dwarf får ny COO

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Den nye COO kommer fra samme stilling hos Republica/Konstellation.

For omkring to uger siden meldte Dwarfs nye direktør, Thomas Sofienberg, ud, at han ledte efter en ny COO.

Det har han nu fundet. Han hedder Lars Berntsen og er netop startet i denne uge.

Lars Berntsen kommer fra samme stilling i Republica/Konstellation, hvor han samlet set har været i 15 år med en lille afstikker til Brandhouse på et års tid.

Lars Berntsen bliver en del af direktionen sammen med Thomas Sofienberg og får til opgave at fokusere på drift, kunder og strategi.

Thomas Sofienberg leder stadig efter fire medarbejdere inden for ux og projektledelse.