Af Pressemeddelelse

Webbureauet har overtaget kunder og aktiviteter i Matter Design Studio og content management firmaet D/Site.

Webbureauet Dwarf har overtaget kunder og aktiviteter i de to firmaer Matter Design Studio og D/Site CMS.

Det har baggrund i, at partnerne bag firmaerne i højere grad ønsker at kunne fokusere på deres online forretning mono.net.

“Mono.net vækstede 600 pct. sidste år og kræver i højere grad vores fokus også i forhold til den forestående internationale roll-out.Dwarf har det rigtige set-up med et stærkt udviklingsteam til at kunne overtage den videre udvikling for vores kunder”, siger adm. direktør Louise Lachmann.

Dwarf overtager to medarbejdere og har desuden ansat en ny projektleder. Partnerne bag Matter og D/Site vil i en periode stadig løse konsulentopgaver, hvor Dwarf vil fungere som den tekniske partner.

“Samlet får vi over 50 nye kunder som vi kan tilbyde sparring og videreudvikling på deres webprojekter”, fortæller adm. dir. Peter Grønne, Dwarf.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club