En pose med blandede bolsjer

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Fem mindre bureauer har oplevet 2010 forskelligt. Content Cph havde den sødeste smag, mens der var mere syrlighed hos Clan B, Fingerspitz, Zinckernagel og DM Partner.

Både Content Cph og Clan B er bureauer, der søger at operere med en anderledes tilgang til at aktivere brands. Clan B har gjort sig stærkt bemærket gennem bl.a. samarbejde med Mediabroker, hvor man sammen har stået bag flere prisbelønnede kampagner.

Når det gælder økonomi, så kom Content Cph dog bedst ud af 2010 med fremgang i både bruttoavance og bundlinje. Her måtte Clan B notere fald.

Fynske Fingerspitz er i denne sammenhæng et mere traditionelt bureau – som dog også måtte notere et lidt mere magert 2010.

“Vi oplevede efterslæbet fra krisen i 2009 et stykke ind i 2010 – bl.a. også igennem nogen konkurser. Men herefter gik det frem, og vi har stille og roligt bygget op igen – også når det gælder medarbejdere. Så vi er forholdene taget i betragtning tilfredse, og vores ambitioner er gode for i år,” siger adm. dir. Anna Aagaard.

Zinckernagel gik i 2010 sammen med resterne af Guava Communication, der blev købt ud af Jacob Nyborg og fik navnet Neuburg.

Bureauet kan prale med en meget betydelig fremgang – men mangler fortsat at opnå en lønsom drift, idet, der fortsat står et pænt underskud på bundlinjen.

Endelig er der så DM Partner, der har evnet at holde et relativt stabilt aktivitetsniveau – men dog måtte notere et betydeligt fald i overskuddet. Det hænger sammen med, at man har holdt fast i medarbejderne, der endda er blevet lidt dyrere.

Nøgletal for Content Cph

  • Bruttoavance 4,9 mio. kr. +16,7 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 700.000 kr. +16,7 pct.
  • Lønandel 76,2 (85,5)
  • Resultat af primær drift +0,189 mio. kr. (-0,176 mio. året før)

    Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz

Nøgletal for Clan B

  • Bruttoavance 3,702 mio. kr. -21,6 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 925.500 kr. +16,7 pct.
  • Lønandel 71 (57,2)
  • Resultat af primær drift +0,133 mio. kr. -86,6

Nøgletal for Fingerspitz

  • Bruttoavance 6,2 mio. kr. -4,6 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 688.889 kr. -4,6 pct.
  • Lønandel 77,3 (74,9)
  • Resultat af primær drift +0,140 mio. kr. -43,8

    Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz

Nøgletal for DM Partner

  • Bruttoavance 9,988 mio. kr. 5,4 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 832.333 kr. -5,4 pct.
  • Lønandel 72,6 (65,8)
  • Resultat af primær drift +0,143 mio. kr. -85,8 pct.

Nøgletal for Zinckernagel

  • Bruttoavance 4,7 mio. kr. +67,9 pct.
  • Lønandel 86,8 (122,1)
  • Resultat af primær drift -0,424 mio. kr. (-1,364 mio. året før)

    Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz. Antallet af medarbejdere er ukendt