Danske Barry, som er ejet af den finske el-virksomhed Fortum, ændrer strategi efter at have været på det danske marked i tre år.
Oprindeligt gik Barry, der kalder sig en digital elvirksomhed, efter at gøre det smartere og sjovere for unge mennesker i alderen 20-30 år at vælge elselskab via ”en sjov og sød app.”
Den nyt positionering er landet på mænd på 30-55, der interesserer sig for tech og gadgets samt dem, der kører i elbil, siger Christophe Lephilibert, der er CMO i Barry:
”Vores nye brand og fremadrettede service understreger frem for alt løftet om, at alle har mulighed for at få et smartere, grønnere og billigere forbrug med Barry, som deres digitale el-leverandør. Dem, der interesserer sig for strøm er primært 30-55-årige mænd. Og dem, der elsker tech & gadget, der er faldet for vores app og tjeneste, og det er det, vi anerkender nu med den nye strategi.”
Christophe Lephilibert tilføjer:
”Det gælder især for elbilister. Så hvis man skal koge det ned til et statement, så vil vi være elbilisternes foretrukne el-leverandør.”
En plage af ensartethed
Barry har fået hjælp til at gentænke strategien fra Troels Nørlem, der ejer bureauet T for Troels. Troels Nørlem synes ikke, at det var en svær opgave at repositionere energiselskabet:
”Med al respekt er det ret let at skille sig ud i en energisektor, der er så stærkt angrebet af en plage af ensartethed – det hele er tomme løfter om næsten ikke-eksisterende omkostningsbesparelser, greenwashing, feel-good visuals og sugar-coated budskaber. Som David Ogilvy, reklame-legenden, engang sagde: “Hvis du ikke har noget at sige, så syng det”, og OMG, der foregår en masse falsk sang i energisektoren. Ikke underligt, at alle er ligeglade!”
Udover T for Troels har det aarhusianske designbureau BWD stået for den nye visuelle identitet, og Fuse Comunication er koblet på som PR-bureau.
Barry og din elbil er et match made in heaven
Relanceringen kommer til at foregå primært digitalt med en kampagne på SoMe, YouTube og kommer til at blive ekstra synlig fra efter påske.
Det bliver bl.a. med videoer med en tekst, der skal vise, at “Barry og din elbil er et match made in heaven”.
Fra den nye kampagne: