20.000 entries fra en lang række lande deltog i kampen om D&AD. Det førte til en rekordstor nomineringsliste på 165 samt udvælgelsen af 717 arbejder til bogen, der står på mange reklamebureauer.
Der er dog ingen danske bureauer, der behøver at drømme om at vinde en pris.
Kun et dansk arbejde er nævnt på den lange liste – nemlig e-Types, der har fået optaget en plakat for KalejdoskopTeatret i bogen.
Så gik det lidt bedre på den anden side af sundet, idet svenske bureauer både er med i bogen og på nomineringslisten.
Der er dog en mulig god grund til det magre resultat. Ikke ret mange danske bureauer har indsendt noget. Arrangørerne oplyser, at det er under 50 og at det er lidt sammenlignet med andre lande.