Eurobest: 2 Grand Prix til Danmark

Peter Engholm,
journalist

Hjaltelin Stahl og dentsu X samt Mensch og Sansir er bureauerne bag EM-Grand Prix til hhv. Ikea og Visit Færøerne.

Eurobest – den europæiske søster til Cannes Lions – uddelte guld, sølv og bronze i mandags, og selv efter 12 præmierede danske arbejder var der stadig yderligere gevinst-muligheder: Nemlig ved uddelingen af Grand Prix’erne.

De blev offentliggjort torsdag, og denne ekstraordinære ære tilfaldt 2 danske arbejder, fordelt på 4 bureauer.

Digital Grand Prix

Creative Effectiveness

Dertil skal lægges ekstra-ekstra hæder til Hjaltelin Stahl, der fik prisen som Country Agency Of The Year.

Særpriser tæller som udgangspunkt ikke med i Bureaubiz’ oversigt over de mest prisvindende bureauer, men selv uden sidstnævnte hæder er Hjaltelin Stahl efterårets mest prisvindende bureau. Oversigten samler ni awards, og Hjaltelin Stahl har været det mest vindende bureau ved både Rambukken og Eurobest samt det næstmest vindende ved Advertising Effectiveness Award, hvor det i forrige uge også blev til en Grand Prix for Black Friday Re(Sale). 

Vores gode venner hos Markedsføring har haft lommeregneren fremme i forbindelse med Visit Færøerne: Siden 2013 har turist-organisationens kommunikation modtaget 93 danske og internationale kreative priser.