Eurobest: Europas bedste filmhåndværk er dansk

Peter Engholm
25@mail.dk

Danmark har vundet sin første grand prix nogensinde i Film Craft-kategorien ved Eurobest. Naghmeh Pour er instruktøren.

Guld, sølv og bronze uddeles to dage før grand prix’erne ved Eurobest, og set fra dansk side var det ventetiden værd:

Iran-e man for Pairi Daeza af New-Land, instrueret af Naghmeh Pour, vinder grand prix i Film Craft, og det er den første danske grand prix i denne kategori ved Eurobest.

Filmens kvalitet og håndværksmæssige kompetencer var allerede anerkendt med en guld og to sølv ved netop Eurobest, og det er kulminationen på et intenst award-år for New-land og Naghmeh Pour: 

Tre priser ved True Award, heraf to for håndværke. To pencils ved D&AD, begge for instruktionen. To løver i Cannes i hhv. film og film craft. En gold screen og to silver screen ved Young Director Award. Guld og bronze ved Shots Awards. 

Ved Eurobest 2023 blev New-Land nr. 2 i Golden Palm – efter Prodigious i Frankrig og foran Smuggler i UK. 

Markedføring har et omfattende interview med Naghmeh Pour – herunder den dramatiske flugt fra Iran for i Tyrkiet at blive genforenet med sin far.