Først fyrede Nokia medarbejdere. Nu overvejer man sit bureau

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Den finske mobilkoncern lægger op til en konkurrence om sit globale smart phone budget.

Nokia er under pres, og den nye topchef er i gang med betydelige forandringer, som ikke alle er lige positive.

I sidste uge blev der varslet adskillige tusinde afskedigelser, og det gik hårdt ud over Danmark, hvor de fleste medarbejdere står til at skulle finde et nyt job.

Nu vil koncernen så også have nye ideer til sin markedsføring af smart phones.

Nokia har siden 2007 arbejdet sammen med Wieden & Kennedy, men efter, at man har splittet selskabet op i to divisioner – en for mobiltelefoner og en for smart phones – har man uden konkurrence overladt budgettet for mobiltelefoner til Fallon.

Men hvad angår smart phones har man nu taget første skridt til en konkurrence med en henvendelse til bl.a. de store netværk.

Nokia søger bud fra både traditionelle reklamebureauer samt digitale bureauer. Budgettet er på 4-500 mio. kr. og omfatter alle markeder, hvor selskabet er aktiv.