Få og indpakkede bryster end mange og bare

Peter Engholm
25@mail.dk

Robert/Boisen ryddede bordet ved Creative Circle Award, bl.a. med guld til Side 9-pigen, mens pigerne fra Fleggaard og Uncle gik topløse, men tomhændede hjem. Se både Top10 og den samlede bureauliste her.

Fredag formiddag blev der meldt udsolgt til Creative Circle Award. Men med 600 deltagere i Tivolis Koncertsal, der alene på gulvet har plads til 1.300, skulle begrebet “spredt bifald” tages bostaveligt.

Et bureau jublede imidlertid igennem: Robert/Boisen & Like-minded, der med 3 guld, 1 sølv og 2 bronze awards, gav baghjul til ikke bare reklame-, men også webbureauer, idet de man høstede hovedparten af det guld, der blev uddelt i de to kategorier.

Denne forskel gjorde sig også gældende i bryster, hvor Robert/Boisens Side 9-pige fik guld og bronze. Ekstra Bladets ikon har nu om stunder fået tækkelig bikini på, mens Fleeggard flashede tal- og topløse piger – uden at nomineringen i viral-kategorien af dén grund blev konverteret til en Creative Circle Award.

Og dette var symptomatisk for ikke bare Fleggaards bureau, Uncle Grey, men også for Saatchi & Saatchi og &Co. De tre bureauer havde tilsammen ikke færre end 35 shortliste-placeringer, men det blev til beskedne 7 awards – ingen af dem af guld. Sidste år var de tre bureauer, alene i guld, 7 Creative Circle Awards.

Således kan Danmarks kreative Godfathers, Simon Wooller og Per Pedersen fra hhv. Saatchi og Uncle, konstatere, at det i hvert fald ikke var ved Creative Circle Award 2009, at der blev føjet væsentligt nyt til deres ellers så ekspropriations-krævende prishylder.

“Ingen andre kreativ pris i verden bliver uddelt efter så hårde regler”, skriver Creative Circle, og derfor tæller shortliste-placeringer naturligvis også med, når man skal se på årets bureau. På Bureaubiz’ liste gives der 6 point for guld, 4 point for sølv, 2 for bronze og 1 point for en nominering.

Top 10 – Creative Circle Award 2009

  • 39 point – Robert/Boisen & Like-minded
  • 21 point – &Co
  • 17 point – Scandinavian DesignLab
  • 16 point – Uncle Grey
  • 16 point – Saatchi & Saatci
  • 14 point – e-Types
  • 12 point – McCann/Mensch/Kom.bureauet Kbh.
  • 11 point – BBDO
  • 11 point – LBi Copenhagen
  • 10 point – 1508 A/S

Vinderen er der ingen tvivl om – Robert/Boisen & Like-minded får flere point end nr. 2 og 3 tilsammen. &Co formår takket være sine mange short-listeplaceringer at klemme sig ind foran Årets Designbureau; Scandinavian DesignLab.

53 gange blev en vinder kaldt på scenen; 43 Creative Circle Awards (mod 41 sidste år), 6 Årets Bureau/Kunde samt 4 Young Creative Circle Award.

Det gav en del renden til og fra scenen, og det var sjældent, at en vinder – og ikke nødvendigvis én af guld – fik stukket en mikrofon i hovedet for en kort kommentar.

Disse kommentarer kom så efterfølgende. Her er et udpluk:

“Det er ikke et logo, som man måske forstår lige med det samme, men når man først har knækket koden, så glemmer man det aldrig, og det er netop styrken ved det.” siger Michael Thouber, Senior Brand Strategist, Head of Art & Culture, i e-Types, som vandt guld i Corporate Identity for DR Koncerthuset.

“At vinde en pris til Creative Circle Award er noget ganske særligt, fordi det netop er branchen selv, der foretager kåringen. Når man tager en pris med hjem én aften som i aften, betyder det, at en designjury bestående af 26 af Danmarks bedste designere, har valgt at hædre netop dit arbejde. Det er med tanke på dette, at man bliver særligt stolt”, siger Jesper von Wieding, strategic creative director i Scandinavian DesignLab.

“Mange af vore konkurrenter har bevidst fokuseret på kreative kampagner og holdt sig væk fra arbejdet med digital corporate identity. Disse opgaver er ofte blevet betragtet som lidt støvede og meget hæmmende for kreativiteten. Det har givet os en mulighed for at trænge ind på et yderst spændende marked, hvor der stilles næsten lige så store krav til funktionalitet og virksomhedsforståelse som til selve designdelen,” siger Peter Leif Hansen, medstifter og direktør i Loft37, der vandt bronze i Corporate Website – for Arne Jacobsens gamle tegnestue.

Creative Circle Award 2009

– fordelt på bureauerne, hhv. guld / sølv / bronze / shortliste

Guld-bureauer

  • Robert/Boisen

    & Like-minded              3 / 1 / 2 / 13
  • e-types                        2 / 0 / 0 /  2
  • Scandinavian DesignLab1 / 1 / 1 /  5
  • Kontrapunkt                   1 / 0 / 0 /  3
  • Einstein Film                    1 / 0 / 0 /  2
  • Make®                             1 / 0 / 0 /  1
  • WDP                            1 / 0 / 0 /  1 

Sølv-bureauer

  • BBDO                           0 / 2 / 0 /  3
  • LBi Copenhagen            0 / 2 / 0 /  3
  • 1508 A/S                      0 / 2 / 0 /  2
  • &Co                             0 / 1 / 2 / 13
  • Uncle Grey                    0 / 1 / 1 / 10
  • Utopia Design               0 / 1 / 1 /   3
  • Capsize / JuniorPeople   0 / 1 / 1 /   2
  • All the Way To Paris       0 / 1  / 0 /  2
  • Hjaltelin, Stahl & Electric  0 / 1 / 0 /  2
  • Bitsch+Lundquist            0 / 1 / 0 /  1
  • Designbolaget               0 / 1 / 0 /  1

Bronze-bureauer

  • Saatchi & Saatchi           0 / 0 / 2 / 12
  • Mensch/McCann

    Komm.bur. København    0 / 0 / 2 /  8
  • Winwin Agency                0 / 0 / 1 /  3
  • Loft37                           0 / 0 / 1 /  2
  • In2media                      0 / 0 / 1 /  2
  • Apt Copenhagen             0 / 0 / 1 /  2
  • WeMadeThis                  0 / 0 / 1 /  1