Facebook ramt af spam

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

”The disgusting Thruth behind McDonald’s.” Sådan lød det bl.a. på en stribe mails fra reklamebranchen, der inviterede til en event på Facebook.

Jeg skal blankt indrømme, at jeg ikke er den store Facebook-bruger, så derfor var jeg måske et let offer.

Men da jeg i løbet af kort tid fik en stribe mails fra personer i reklamebranchen, som jeg kender særdeles godt, der alle inviterede mig til en event på Facebook omkring nogle muligt ubehagelige sandheder om McDonald’s, anede jeg ikke uråd.

Faktisk tænkte jeg, at hvis der er ved at eksplodere en sag på Facebook, så skulle vi måske gøre noget ved det på en umiddelbart nyhedssvag dag.

Det var dog mere end svært at komme ind, idet jeg skulle aflevere en email adresse til et eller andet – eksempelvis med navnet Gratisdanmark, hvor man kunne vinde et gavekort til Ikea.

Der mistede jeg nu lysten, og i stedet ringede jeg til en af dem, der havde sendt mig en mail.

“Det er spam,” lød det kontante svar. Han havde også fået en stribe, og bl.a. netop fået en fra mig, hvilket må være sket, da jeg åbnede en af mailene.

“Fjern FacebookHD aplikationen, det er den der spammer”, lyder i øvrigt rådet fra en anden ven i bureaubranchen.

Så hvis nogen har modtaget sådanne mails fra mig eller andre på Bureaubiz – så hermed undskyld.