Om det går den rigtige vej for engelske børns fedmeproblemer, melder historien ikke noget om. Men det er i hvert fald lykkedes at få reduceret mængden af tv-reklamer rettet mod børn med så meget som 41 pct. i perioden fra 2003 til 2007. Faldet inden for junk food reklamer er endnu større, og desuden er der sket et fald i mængden af usunde fødevarer, der er blevet markedsført
Det betyder, at engelske annoncører i 2007 brugte 400 mio. kr. mindre på at markedsføre sig over for børn på tv. Til gengæld er der sket en stigning inden for andre mediatyper, og derfor lyder der ifølge Brandrepublic nu røster om at foretage lovindgreb mod disse medier.
Den engelske sundhedsminister, Dawn Primarolo, siger til Brandrepublic:
“Jeg er glad for, at der nu er færre reklamer på tv, der frister vores børn til usunde spisevaner – men vi må holde øje med andre medier. Jeg håber, at industrien fortsat vil spille en rolle i reduceringen af den promovering, børn udsættes for af fødevarer med et højt indhold af fedt, salt eller sukker”.
Tallene fra Sundhedsministeriets rapport ser således ud:
- Tv – junk-food reklamer reduceret med 46 pct.
- Print – 42 pct. flere junk food reklamer
- Radio, internet og biografer – 11 pct. flere junk food reklamer
Fødevare-typer med højt indhold af fedt, salt eller sukker, der er blevet markedsført:
- Fast food – 71 pct. færre
- Konfekture – 62 pct. færre.
- Non-alkoholiske drikke – 52 pct. færre
- Morgenmads-produkter – 37 pct. færre
- Mejeri-produkter – 4 pct. flere.