Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Produktionsselskabet har etableret joint venture i Riga, hvor produktionsomkostningerne er væsentlige lavere end i Danmark.

I 2008 iværksatte Far From Hollywood en vækstplan, der skulle skabe et skandinavisk og nordeuropæisk netværk af produktionsselskaber.

Idag ejer Far From Hollywoods holdingselskab så majoritetsandele i to af Finlands største produktionshuse – Otto film og Woodpecker film.

Og nu har man så etableret et nyt joint venture med Baltic Pine Film i Riga, Letland.

“Riga er kun 1:20 væk fra Kastrup, og så gør omkostningsniveauet, at man kan få meget mere film for pengene, hvilket er noget vores kunder sætter pris på. Ofte kan man f.eks. få 3 optagedage i stedet for 2, bygge på et studie i stedet for at gå på location, have flere statister og medvirkende osv. for de produktionsbudgetter man normalt arbejder med i Danmark”, siger producer Morten Hoffmann Larsen og fortsætter:

“Vores finske partnere har godt kendskab til de baltiske stater som production hub, og det stod hurtigt klart, at vi med de 3 selskabers volumen kunne etablere os mere fast i regionen.”

Han fortæller videre, at Baltic Pine Film’s executive producer er uddannet i produktionsbranchen i London, hvorfor mange af selskabets kunder kommer derfra.

Blandt de faste kunder finder man bl.a. BBC, Academy films og RSA.

Sidstnævnte brugte i øvrigt Baltic Pine film til at producere Cannes vinderen i 2009 “Flora” fra Gucci, der blev instrueret af Chris Gunningham.

Far From Hollywood regner dog ikke med at angribe det lokale baltiske marked, men vil udelukkende koncentrere sig om at yde production service for egne projekter samt udenlandske, reklame-, dokumentar og spillefilmsproduktioner herunder også danske produktioner.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club