Fem handlende ideer dyster om award

Peter Engholm,
journalist

Juryen ved Spot:On Activation Award har valgt en håndfuld ideer, der er værdige til shortlisten. Se talenternes fem ideer, der søger at aktivere Telias E-sport sponsorat.

Skal kronprins Frederik skaffe E-sport på det olympiske program, skal spiller-navnet blive dit rigtige mellemnavn, eller skal spillernes forældre dyste om deres viden om League of Legends – og optjene point til deres børn.

Det er 3 af de i alt 5 forslag, der er shortlistet ved Spot:On Activation Award ‘Den Handlende Idé’, som arrangeres i samarbejde med Reklamelinjen. Kategorien, der henvender sig til personer under 30 år, der enten arbejder professionelt med – eller studerer – kreativitet, kommunikation eller marketing.

”Omkring 50 talenter – fordelt på 12 forslag – havde indsendt løsninger på briefen, der i år kom fra Telia: At gøre E-sport til en naturlig del af Telias brand og få League of Legends-sponsoratet aktiveret,” siger Lars Gjøls-Andersen, der sammen med Claus Gersdorff står bag Spot:On Activation Award.

”Det er en særlig udfordring, for mange virksomheder betræder nyt territorium her og føler sig frem inden for E-sport. Men for at blive accepteret blandt spillere og fans skal virksomhederne spille en aktiv og udviklende rolle,”

Lars Gjøls-Andersen glæder sig ikke kun over de mange arbejder, men også at indsendelserne kommer fra flere forskellige uddannelser og flere forskellige bureauer.

Shortlisten ved Den Handlende Idé – Telia og E-sport

  • Reborn as a player – Sofie Henriksen. digital & creative strategist, OTW.
    Få E-sport ud i det virkelige liv og hjælp med at gøre spillernavnet, dit eget eller dit idols, til dit ægte mellemnavn.
  • The E-lympics Initiative – Reklamelinjen, hold 8. Niels Hjorth-Larsen, Steven Gettermann, Mathilde Ytzen Stausholm, Morten Brian Pedersen, Sirid Wils og Stella Reinholdt- Raabjerg.
    E-sport er en sportsgren som mange andre. Den skal på det olympiske program, og derfor inviteres IUC-medlem Kronprins Frederik til Helsinki, hvor finalen i League of Legends afholdes.
  • Lots of love – Skolen for Visuel Kommunikation (Grafisk kommunikation), Haderslev. Nikoline Beck Ulrich og Christina Bjørn Søndergård Jensen.
    En webshop, hvor gamere kan købe blomster til mor og far, og dermed (håb om) mere tid til at mestre spillet og ovenikøbet få skins, gaming udstyr og Riot Points med som bonus.
  • LOL lingo liga – Reklamelinjen, hold 8. Nicoline Münster-Hansen, Alberte Emilie Wanting, Victor Ghaznawi, Cecilia Cosnard des Closets, Frederik Drejer og Louise Garde Touvdal Christensen.
    En konkurrence, hvor de voksne – eller mere nøjagtigt; spillernes forældre – dyster på viden af spillets jargon. De point, forældrene optjener, kommer spillerne til gavn.
  • Walk to Helsinki – Reklamelinjen, hold 8. Tim Stender, Celine Bayer Lenbroch, Magnus A. E. Rosleff, Caroline Amalie L., Rikke Westesen og Cecilie Timm.
    Op til Telia E-sport-series afholdes en konkurrence om at gå distancen svarende til København-Helsinki. Det svarer til 12.000 daglige skridt i 3 måneder. Præmier og RIOT-point på højkant.

Juryen, der har udvalgt de fem arbejder, ser sådan ud:

  • Morten Mørup, senior brand activation & partnership manager, Telia
  • Karina Holm Henriksen, CEO, We Love People
  • Regitze Borgaard, account director, Uncle Grey
  • Cathrine Understrup, freelancer
  • Jacob Staalby, independent creative director at Staalby Solo
  • Karl Kristian Kjaer, creative lead, Hjaltelin Stahl
  • Lea Flodgaard, art director, &Co.

Spot:On Activation Award gennemføres i år med én samlende kategori – ud over Den Handlende Idé – nemlig ‘Brand & Partner aktivering 2020’.

Vinderne af hhv. guld, sølv og bronze offentliggøres den 6. november.