En god kampagne er en kampagne, der får gjort jobbet for kunden. I dette tilfælde kender jeg hverken ROI eller strategi, og derfor kan jeg naturligvis kun bedømme det, jeg kender til: En kampagne, som sætter sin lid til, at sex sælger. Og at hundehvalpe og babyer også gør det.
Man skal lede længe i dansk reklamehistorie for at finde et mere plat og banalt kommunikationskoncept end det, grænsekøbmanden Fleggaard har rullet ud med hjælp fra Uncle. Fyldt med bryster, balder og stripperstænger – og oven i købet drister man sig til at lokke forbrugerne væk fra TV’s reklameblokke, så de kan se hele den ucensurerede herlighed på nettet. Det er indlysende at bruge TV som driver til et online univers. Der er bare ikke så mange, der gør det.
Jeg véd, at langt de fleste i reklamebranchen hader hele kampagneideen, og det er sgu’ heller ikke farligt subtilt. Alligevel forestiller jeg mig, hvor lårklaskende sjovt, det har været at udvikle kampagnen. Som da det kreative team fandt på pay off’et “Lige over grænsen”, og bagefter begyndte at overveje, hvordan den sætning lige skulle dramatiseres … Og tænk på det møde med kunden, hvor bureauet foreslår at lave en film, der handler om at kaste et halvthundrede topløse tøsebørn ud med faldskærm …! Ingen tvivl om, at det storyboard er blevet skyllet ned med et par rammer rimeligt billige grænsebajere og en ordentlig griner efter præsentationen.
I det seneste udspil er målgruppen udskiftet til kvinder og dermed en film fyldt med halvnøgne og umådeligt muskuløse brandmænd, vejarbejdere, officerer og andre gentlemen, der sammen flyver af sted i et kæmpe fallos af en zeppeliner, som uden blusel har sat kurs mod en sprække i bjergene – alt sammen for at sælge et par pakker OMO for 75 kr.
Det er ganske vist ikke ret københavnersmart, og jeg er slet ikke sikker på, at det sælger flere varer end mere konventionel taktisk kommunikation. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg kan få billige bajere og Breezers, næste gang jeg er i Sønderjylland.
I en branche, hvor vi arbejder stadigt mere akademisk med komplekse kommunikationsløsninger, kan jeg godt læne mig tilbage i skrivebordstolen, lukke øjnene og droppe min faglige stolthed bare et øjeblik og tænke, at den ville jeg ønske, jeg havde lavet.
