Opdateret. Eurobest slår onsdag dørene op i Lissabon. Lillesøsteren til Cannes har fået en halv procent oven i sidste års antal indsendelser, hvor man voksede 10 pct. Således dyster 4847 europæiske i de 15 kategorier, der kendes fra Cannes.
Danske bureauer har lagt 15 pct. til i forhold til sidste år, så der i 2012 er 60 danske arbejder med i dysten.
Den danske opmærksomhed samler sig om Film, Print og Interactive med tilsammen 40 indsendelser.
I alt deltager 20 bureauer i Eurobest, med Bates Y&R og UncleGrey som de største indsendere – med 9 arbejder hver. 25 annoncører er repræsenteret – med guld-vinderen fra Cannes Lions, Only Jeans, i front med 8 indsendelser. Andre Cannes-vindere, der også deltager i Eurobest, er Anthon Berg (The Generous Store) og McDonalds (Coinoffers) med hhv. 4 og 6 indsendelser.
Den stigende danske interesse blegner dog i forhold til vore skandinaviske venner. Sverige har indsendte 463 arbejder og Norge 188 arbejder, hviklet placerer dem som hhv. nr. 3 og 9 på listen over lande med fleste indsendelser. Tyskland topper med 1021 arbejder, og Danmark er nr. 15 blandt de 38 indsender-lande (hvor USA gæsteoptræder på listen med 10 indsendelser).
Måske gav 2011 svenskerne og nordmændene blod på tanden, for mens Danmark fik 3 priser hjem sidste år (guld til UncleGrey/Royal Copenhagen og bronze til hhv. Brandhouse/Interflora og Allright Agency/Cofoco), var der i alt 40 til Sverige og 31 til Norge.
Norske Try/Apt blev i øvrigt det meste vindende Eurobest-bureau sidste år med hele 19 priser, heraf 1 Grand Prix og 6 guld.
Danmark er i juryerne repræsenteret ved DDBs kreative direktør, Simon Higby, i Outdoor- og Radio-juryen, og 1508-partner og direktør, Line Rix, der sidder i Design-juryen.
Eurobest 2012
Danske indsendelser fordelt på bureauer:
- 9 Bates Y&R
- 9 UncleGrey
- 6 TV 2 Danmark
- 4 DDB
- 4 Robert/Boisen & Like-minded
- 4 Saatchi & Saatchi
- 3 Brandhouse
- 3 Hjaltelin Stahl & Co
- 3 M2Film
- 3 OMD
- 2 Inkognito
- 2 Netpeople
- 1 BBDO
- 1 The Copenhagen Film Company
- 1 Envision
- 1 Kong
- 1 LBi
- 1 Make®
- 1 Scandinavian DesignLab
- 1 Starfighters
Eurobest 2012
Kategori – antal indsendte arbejder (danske arbejder)
- Film 545 (17)
- Print 746 (12)
- Interactive 446 (11)
- Media 464 (6)
- Promo & Activation 398 (4)
- Design 195 (3)
- PR 201 (2)
- Outdoor 598 (2)
- Craft: Film 221 (1)
- Mobile 108 (1)
- Integrated 88 (1)
- Direct 314 (0)
- Craft: Print & Poster 221 (0)
- Radio 204 (0)
- Branded Content & Entertainment 98 (0)