Kontrapunkt indsendte tre og fik alle tre på vinderlisten. Det fortalte vi om i går – men Red Dot Award skilter ikke nævneværdigt med vinderlisterne på hjemmesiden, og derfor blev gårsdagens historie ufuldstændig.
Designbureauet, Re:public, vil nemlig ikke stå meget tilbage for Kontrapunkt. Bureauet indsendte to arbejder – og fik begge på vinderlisten med 568 arbejder ud af næsten 8000 indsendte.
Det drejer sig om det danske delikatesse-bageri Leckerbaer og det dansk-mexicanske møbelprojekt Nord Centro.
Leckerbaer er en pastry shop og delikatesse-bageri, der udfordrer den konservative konditorkultur og bringer den klassiske danske småkage op på et nyt gastronomisk niveau.
Leckerbaer ønsker at løfte den stolte danske bagetradition med inspiration fra hele verden. Sortimentet byder bl.a. på nyfortolkninger af danske klassikere som hindbærsnitter og citronmåner, side om side med newyorker cookies, franske choux, schweiziske läckerli-småkager og luksuschokolader fra Felchlin.
Nord Centro er et mexicansk møbelbrand med skandinaviske rødder og store ambitioner. (Se en præsentation her)
Virksomheden designer og producerer møbler og interiør-løsninger, som kombinerer en skandinavisk tilgang til design og æstetik med stolte mexicanske håndværkstraditioner. (Se en præsentation her)