4 nye folk til ungt fynsk bureau

Peter Engholm
25@mail.dk

Reklamebureauet Kindly kom til verden i april 2014 og er siden vokset fra 24 til 32. Senest har kontorerne i Odense og København fået hver et par medarbejdere, 4 i alt.

Det fynske reklamebureau Kindly sprang sidste forår ud som selvstændig enhed – som søster til trykkeriet Clausen Grafik og ejet af Clausen Gruppen.

Få måneder senere foretog bureauet springet til København, hvor man åbnede et kontor – og siden er medarbejdertallet i øvrigt vokset på begge sider af Storebælt.

Således har Kindly nu 32 medarbejdere, fordelt på 26 i Odense og 6 i København – en vækst på en tredjedel, fra 24 medarbejdere, på 10 måneder.

De senest ankomne har til opgave at ”løfte de kreative og digitale kompetencer til et endnu højere niveau”, som det formuleres i en pressemeddelelse.

I København tiltræder

  • Kaare Grundtvig – skal som Art Director være den kreative motor bag Kindlys koncepter og løsninger. Han har årelang erfaring med konceptudvikling, og underviser på både Reklame- og Filmlinjen på KEA.
  • Anne Sofie Falcke Hansen er lige blevet færdig med en bachelor i Ideation ved KEA PBA Design og business. Hun skal være med til at binde projekter sammen og med sin analytiske baggrund være med til at skabe et bedre strategisk fundament for vores

I Odense tiltræder:

  • David Lorentzen har tidligere drevet konsulentvirksomheden Socialization (www.socialization.dk) med speciale i Facebook-marketing.
  • Tobias Brandt er hentet ind fra verdens største pelsauktionshus Kopenhagen Fur (www.kopenhagenfur.com), hvor han har siddet som tovholder for den samlede pelsbranchens digitale tilstedeværelse.

”Vi er glade for, at vi som bureau er attraktive over for så stærke profiler, men det bevidner altså også, at vi hos Kindly er på en mission, som skarpe hoveder kan tro på og vil være en del af. Jeg glæder mig til de mange opgaver, som vi skal løfte sammen.”, lyder den officielle velkomst til kvartetten fra Henrik Larsen, bureaudirektør i Kindly.