Folkemødet: Hvor bliver reklamebureauerne af?

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Der var ikke mange reklamebureauer repræsenteret på Folkemødet. Et enkelt bureau holdt et morgenmøde. Bureaubiz stødte ind i et par reklamebureaufolk og spurgte dem, hvorfor de var på Bornholm. De kom med en opfordring til andre bureaufolk – se bureaufolkene i videoerne her.

Folkemødet er netop overstået og man kan ikke undgå at lægge mærke til, at PR- og kommunikationsbureauerne i den grad er tilstede.

Både med store telte med masser af arrangementer inden for mange forskellige emner og med mange rådgivere fra hvert bureau.

Men hvor var reklamebureauerne?

Der er masser af kunder tilstede, siger Mona Juul, CEO i Envision, som derfor undrer sig over, at der ikke kommer flere reklamebureaufolk på Folkemødet. Se her, hvad hun siger:

https://youtu.be/oenHKorKM7A

Søren Stemann Beck, CEO i Gorm Agency, undrer sig også over, at han ikke møder flere reklamebureaufolk på Folkemødet og synes, at PR- og kommunikationsbureauerne får lov at tage hele scenen.

https://www.youtube.com/watch?v=1_Bd55rx410&feature=youtu.be

Kreativitet & Kommunikations direktør, Tine Aurvig-Huggenberger opfordrer ligesom Mona Juul reklamebureaufolket at komme til næste års Folkemøde:

Kreativitet & Kommunikation havde et arrangement under titlen: Det eneste vi har tilbage er kreativiteten, og ellers var We Love People det eneste reklamebureau, der afholdt et arrangement under titlen: Tør du sige dit purpose højt. Herunder kan du høre, hvorfor We Love People er tilstede på Folkemødet: