Ford skifter marketingstrategi

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Bilfirmaet vil fokusere på overordnet branding frem for de enkelte modeller. Samtidig meldes der om, at bilfirmaer er på vej tilbage på tv i USA.

Når der skal spilles Champions League finale d. 27. maj, vil Ford som en af de store sponsorer benytte lejligheden til at lancere en ny marketingstrategi. Det fortæller Brandrepublic.

Det er Ogilvy, der står bag brand-kampagnen, der vil flytte fokus fra promovering af specifikke modeller til brand og logo. Arbejdet med at udvikle et brand for Ford of Europe har stået på i tre år.

Der vil dog stadig være nogle model-specifikke kampagner. F.eks. kommer der en kampagne i 2010 for Ford Focus, der bliver mærkets første globale kampagne.

Samtidig fortæller AdAge, at man i USA oplever en stigende interesse for tv blandt bilfirmaerne. Ifølge mediet er der et stigende indkøb af spot for biler, hvilket kan være begrundet i en tro på, at markedet er ved at nå bunden. Firmaerne ved, at de ikke når deres salgsmål for året, hvis de skaber noget momentum i denne tid.