Forsvarende AdWars-vinder: Vi fik åbnet et nyt vindue

Peter Engholm
peter@bureaubiz.dk

Bureauer kan stadig uploade film i den aktuelle udgave af AdWars – Seernes reklame. Her er inspiration fra seneste finalefelt og fra vinderen; Sunrise.

Mange bureauer har allerede indsendt mange film, men der er endnu tid til at gøre sig gældende i AdWars – TV 2’s publikumspris for reklamefilm.

Et bureau, der gjorde sig gældende ved den seneste AdWars, er Sunrise – og dét i en grad, at bureauet vandt finalen med ’Fucker med grundvandet’ for Elretur.

”Kampagnen er baseret på indsigten om, at en masse danskere smider batterier ud i skraldespanden, fordi man alligevel nok aldrig bliver opdaget. Det gør man så, når man bor sammen med Bodil Jørgensen. Kreativt forstørrede vi taget på fersk gerning-situationen og skruede op for pinlighedsfaktoren,” lød det fra Mikkel Wargo, der er senior kreativ på Sunrise.

Vinderen af TV 2s AdWars modtager en tv-kampagne til en værdi af 750.000 kr. til afvikling på tværs af TV 2’s platforme.

Denne præmie blev bl.a. brugt på at videnskvalificere brugerne. Jeppe Bo Ebstrup, kontaktchef og partner hos Sunrise, siger:

”Vi valgte at genindrykke filmen. Der var ingen form for wear-out, og uden at der skal gå Tuborg Julebryg i den, så var genkendelighedsfaktoren høj. Vi havde høstet opmærksomhed og en erkendelse blandt brugerne om, at det da er okay ikke at smide batterier i skraldespanden. På den baggrund lagde vi lagde kræfter i at åbne et nyt vindue og videnskvalificere brugerne.”

Han uddyber:

”Det skete med digital indsats i form af en quiz; ”Er der batterier i?” I denne gamification udnyttede vi genkendeligheden fra filmen med lydstumper fra Bodil Jørgensen, når der f.eks. blev svaret forkert.”

Jeppe Bo Ebstrup oplyser, at Sunrise også har planer om at deltage igen i år. Her kunne bureauets indsats for Hjerteforeningen med Smadremanden være et oplagt bud.

”Vi er glade for prisen – ikke kun for at have vundet den, men også for, at den er der i det hele taget. AdWars er en pris for masserne, ikke kun den kreative klasse,” siger Jeppe Bo Ebstrup.

Her er hele finalefeltet – fem film i alt – fra 2016-udgaven af TV 2 AdWars.

2017-udgaven afholdes i forbindelse med Zulu Awards-showet den 2. februar. Dermed ligger konkurrencen denne gang tidligere på året sammenlignet med i år. Det betyder også, at upload-perioden karambolerer lidt med jule-stress, juleferie og årsafslutning. Derfor har TV 2 besluttet at forlænge upload-perioden til den 5. januar og dermed give lidt flere muligheden for at nå at være med.

Film kan uploades her.