Forsvaret udvider kampagne med digitalt cv-værktøj

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Ogilvy og Forsvarets Rekruttering er på tredje år i gang med en kampagne for at få unge til at søge ind på Forsvarets officersuddannelser.

For tredje år i træk er Ogilvy sammen med Forsvarets Rekruttering i gang med en kampagne for at få unge til at søge ind på en officersuddannelse.

Kampagnen blev skudt i gang henover julen med en image-film instrueret af Caroline Sacha Gochez.

 

Nu udvides kampagnen en taktisk delmed et digitalt CV-værktøj, hvor man med nogle få klik selv kan bygge et CV, hvor de potentielle ansøgere hurtigt kan få et indblik i, hvilke kompetencer de får med en officersuddannelse.

”En officersuddannelse er en praksisorienteret lederuddannelse, som giver erfaring med at handle og skabe følgeskab i pressede situationer – alt sammen noget, der pynter på CV’et. Det kan være svært at forklare præcis, hvorfor officerer er eftertragtede, da officerers kompetencer spænder vidt, men med vores interaktive CV-værktøj får målgruppen et hurtigt indblik i, hvilke kompetencer hver uddannelsesretning giver – endda i en form og et sprog målrettet målgruppen, siger Anders Christian Bech, Major og Chef for Marketingsektionen ved Forsvarets Rekruttering.

CV-værktøjet er udarbejdet af Ogilvy med Molamil som teknisk samarbejdspartner. Det kan ses her

Kampagnen understøttes yderligere af nogle film med nogle unge, der er gået videre med officersuddannelsen efter at have taget en bachelor-uddannelse.

”De bedste ambassadører for den nye uddannelse, er dem, der allerede har foretaget skiftet fra universitet til uniform. Det udnytter vi i kampagnen ved at lade studerende i små film fortælle potentielle ansøgere, hvorfor de skal sætte lige præcis deres uddannelse på deres CV”, siger Marcus Loebb, der sammen med Signe Zacher Carlsen udgør det kreative team bag kampagnen.