Freeway skal sælge annoncer for Søndagsavisen

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Samarbejdet gælder gratisavisens onlineuniverser, Søndagsavisen.dk og Ferieliv.dk.

North Media – tidligere Søndagsavisen – har besluttet at overlade annoncesalget på sine to sites, Søndagsavisen.dk og Ferieliv.dk, til Freeway Media.

“I fremtiden vil Freeway Media varetage alt online annoncesalg for Søndagsavisen.dk og Ferieliv.dk, og forventningerne til fremtidens samarbejde er tårnhøje,” siger salgschef i Freeway Media Jacob Bach.

Freeway Media er et voksende medienetværk fordelt på 18 medier, der hver måned ses af 1, 2 millioner bruger, hvilket svarer til mere end 30 pct. af alle danske internetbrugere. Samlet set bliver det til mere end 330 millioner sidevisninger om måneden.

Søndagsavisen.dk er et familiesite, der skal gøre livet nemmere, sjovere og billigere for brugeren. Hver måned har Søndagsavisen.dk 430.000 månedlige brugere og er med 53 millioner sidehenvisninger om måneden Danmarks tredjestørste medie inden for aviskategorien.

Siden Søndagsavisen lancerede sitet Ferieliv.dk er det vokset til at være blandt de største feriesites i Danmark med næsten 200.000 brugere om måneden.

Desuden tilbyder Søndagsavisen.dk sine brugere mail, chat og dating.