Af Peter Engholm 25@mail.dk

Kig tilbage på året allerede nu. Facebook har samlet de mest diskuterede globale emner – sport, epidemier og konflikter – og årets nr. 1 er også det mest debatterede på Facebook nogensinde. Se Top 10 her.

Det er ikke kun billeder af kæledyr og den ret, der er på tallerkenen foran folk – Facebook bruges også, i stadig større grad, til at diskutere aktuelle begivenheder.

350 mio. mennesker leverede tilsammen 3 milliarder kommentarer, likes og posts. Og det gjorde ikke bare sommerens VM i fodbold i Brasilien til årets mest debatterede emne på Facebook, men også det mest debatterede nogensinde i al den tid, Facebook har målt kommunikationen i forbindelse med begivenheder.

Et fodbold-VM i landet, hvor fodbold er en religion – måske ikke så overraskende et samtaleemne, men Facebooks Top 10 over de mest omtalte emner i 2014 rummede også overraskelser.

Robin Williams’ død berørte mange mennesker – men så mange, at det blev det 4. mest omtalte emne globalt set, var nok ikke til at forudse. 

Og et valg i Brasilien? Måske viste VM vejen, men at valget skulle komme ikke bare i Top10, men i Top3, ville de færreste have gættet på.

Både VM og valg i Brasilien var længe planlagte begivenheder, men også virale events kan aktivere Facebook-brugerne – og så var nervesygdommen ALS og den dér isspand på Top10.

Død og ulykke griber uforandret folk, hvadenten det er ebola-epidemien – som blev årets næstmest debatterede emne – eller et fly, der forulykker.

Sportsbegivenheder napper ikke kun 1. pladsen, men også 8. og 10. pladsen.

Top Global Topics of 2014

  1. World Cup
  2. Ebola virus outbreak
  3. Elections in Brazil
  4. Robin Williams
  5. Ice Bucket Challenge
  6. Conflict in Gaza
  7. Malaysia Airlines
  8. Super Bowl
  9. Michael Brown/Ferguson
  10. Sochi Winter Olympics

Derudover har Facebook også lavet en film, der komprimerer 2014-begivenhederne på under to minutter:

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club