Gimmick skal hjælpe kreative med at holde fokus

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Mindshare har for Anymac udviklet en brand film generator, så de kreative slipper for selv at lave en brand film. Prøv den her.

Mindshare har for IT-support virksomheden Anymac udviklet en brandfilm-generator, der ’skal hjælpe de kreative i reklamebranchen med at holde fokus på konceptudvikling i stedet for at skrive manifester og klippe moodfilm’.

”Ofte bruges der meget tid på at bygge slides og argumenter rundt omkring et koncept, for at give den de bedst mulige forudsætninger når det skal pitches til en kunde. Med brandfilm-generatoren kan man spare den tid og energi. Ved at udfylde nogle kriterier kan generatoren sætte en film sammen ud fra et passende brug af billeder og voice overs der matcher stil og tone,” lyder det i pressemeddelelsen.

Bureaubiz har prøvet filmgeneratoren. Denne forfatter er ikke kreativ og ved ikke, hvordan man normalt laver moodfilm eller manifestfilm, men synes måske at det er lige voldsomt nok at – hvis man som bureau skal vise en film til f.eks. en bilkunde med babyboomers som målgruppe – der vises en film med demonstrationer og kast med molotov-cocktails.
Og selv om brandet som nævnt var en bil, blev der ikke vist biler, men et tog og en kvindelig løber.

Det er dog ifølge Kenneth Kaadtmann, creative director hos Mindshare, også mest voice-overen, der er relevant i forhold til den målgruppe og den produktkategori, man indtaster og så skal det lblot tages som en gimmick, siger han og tilføjer:

”Underholdningsværdien skal være høj og, som altid, skal vi have en holdning til en tendens i branchen, det synes jeg vi har formået med Brand film generatoren, der samtidig har været en lektion i copywriting i sig selv”.

Prøv den selv her

Anymac har tidligere lavet en kampagne for sig selv, der var lidt anderledes og som senere udløste en Creative Circle Award. Nemlig den gang de vendte bureaubiz på hovedet.

bureaubiz-paa-hovedet