Venstre og Hjaltelin Stahl & Co kom i fokus op til valget, da man gik ud med “Kig bag facaden”, der var ledsaget af portrætter af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal – fotos, man ikke havde spurgt om tilladelse til at bruge.
Kampagnen blev ændret til silhuetter af Helle og Villy, og der blev efterfølgende indgået forlig med fotograferne.
Beløbets størrelse holder forligsparterne for sig selv, men det er næppe så stort som 6,5 mio. kr.
Og hvorfor nævne dette beløb? Fordi det er konsekvensen af ikke at have spurgt om lov, før end den svenske chef-organisation Ledarna gik ud med en kampagne til otte mio. SEK.
I kampagnen optræder en række kendte personer sammen med nogle til lejligheden opfundne navne – 750 navne i alt, men 69 kendte personer fik deres navn trukket ind i kampagnen uden at være blevet spurgt – og givet tilsagn – forinden.
Som konsekvens heraf trækker Ledarna hele kampagnen, inkl. microsite, og afventer udspil fra den svenske Reklameombudsmand, som kampagnen er blevet meldt til.
Ifølge Ledarna er det medarbejdere i reklamebureauet Gyro, der står bag den kostbare fejltagelse.
“Vi har udtrykt os ekstremt tydeligt: Det skulle være opdigtede navne, vores egne navne eller folk, som vi kender, og som har godkendt udspillet. Men nogle i projektgruppen på bureauet har derudover brugt rigtige navne uden at indhente accept,” siger Niki Westerberg, kommunikationschef i Ledarna til Dagens Media.
I Danmark blev der spekuleret i, om Venstre-kampagnen var bevidst planlagt sådan. Den spekulation er ikke på tale i Sverige. I en mail giver Gyros adm. direktør, Claës af Burén, denne kommentar til bureauets fejltagelse:
“Jeg skal personligt beklage, hvis enkelte individer har taget skade, og at Ledarna nu har belsuttet at stoppe en ellers fremgangsrig og vedkommende kampagne. Vi har begået en fejl – ikke p.g.a. ond vilje, og vi vil naturligvis tage eventuelle konsekvenser.”
Claës af Burén mener, at det rent juridisk er et fortolkningsspørgsmål, om hvorvidt der kræves tilladelse, idet loven om billeder og navns nævnelse gælder kommercielle aktører, hvilket Ledarna ikke er – og at udnyttelsesgraden af navnene kan diskuteres.
