God jul: Her er de mest læste historier på Bureaubiz

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Gæt hvem der trak flest hits: Kim Jong Andersen eller Morten Angelo? Juleferien står for døren, og vi runder af med lidt fra vores egen verden.

Bureaubiz går på juleferie og vender tilbage i begyndelsen af januar. Vi benytter denne sidste dag til et blik tilbage på de historier, der har trukket størst læser-opmærksomhed gennem året.

I gamle dage sagde man, at gårsdagens avis var til at pakke fisk ind i. Det kan man dårligt med en computerskærm – men netnyheder kan godt rumme noget af den samme forgængelighed.

Derfor skiller de to klart mest læste historier i 2014 sig ud. De rummede hverken det store drama eller store perspektiver, og de lagde heller ikke ud som topscorere – men de har trukket hits, lige siden de blev publiceret, og ligger på det grundlag milevidt over alle andre historier.

Den mest læste er en lille sag om Coca-Colas udvidelse af navnekampagnen. Alle 1500 navne blev listet, og det har åbenbart gjort historien langtidsholdbar.

Den anden er historien fra februar om Carlsbergs lancering af den alkoholfrie øl, Nordic, under overskriften “Carlsberg med ny øl, ny film og nyt bureau”. Den har lige siden med jævne mellemrum trukket hits.

Ellers er konklusionen af vores to årlige aktiviteter omkring imageanalysen fra MyImage og den årlige Bureaurapport med nøgletal for mere end 200 bureauer har genereret flere historier, der har trukket stor opmærksomhed.

Og så er der lige en vinkel omkring Kim Jong Andersen. Hans jævnlige jobskifter er muligvis forkætrede – men de trækker normalt også mange læsere. Hans ansættelse på RelationshusetGekko når dog ikke ind på Top 10 – og hans afgang fra bureauet sidst på året når ikke engang på Top 20

Til gengæld kunne en anden reklamemand gøre sig gældende på listen. Morten Angelo – partner og medstifter af Brandhouse – er langt fra Kim Jongs eksponerings-rate, men da han valgte at forlade bureauet for at søge helt nye udfordringer, så trak det opmærksomhed. og det samme var tilfældet, da der var premiere på en ny restaurant, som han havde designet.

En anden mere personorienteret historie var mødet mellem Hanne Feldthus og Henrik Juul på GoMorgen Danmark her i efteråret. I øvrigt trak historien om lanceringen af Swipp-kampagnen også mange hits – for slet ikke at nævne mange kommentarer.

Og må vi så lige runde året af med lidt andre tal om os selv. Måske fordi vi faktisk vil være så ubeskedne at hævde, at vi har gjort det ganske godt. I hvert fald er vi ikke et lille niche-site på markedet – vi kan måle os med konkurrenterne.

Trafik på 4 sites inden for kommunikation og medier

Gennemsn. 10 mdr. 2014      Brugere Visninger Tidsforbrug*/bruger
Kforum 55.909 351.793 7.43 min.
Mediawatch 23.928 231.702 13.03 min.

Markedsføring

21.393 164.180 8.26 min
Bureaubiz 19.890 198.891 12.48 min.

*Tid er gennemsnit september-oktober. Kilde: Danske Medier/Gemius

Top 20 mest læste i 2014

  1. Coca-Colas navnekampagne bliver 10 gange større (se historien her)
  2. Carlsberg med ny øl, ny film og nyt bureau (se historien her)
  3. Værs’go: Danmarks mest kendte bureau (se historien her)
  4. Ny imagekonge blandt digitale bureauer (se historien her)
  5. Sexet restaurant-koncept er premieren på Morten Angelos nye tilværelse (se historien her)
  6. Over 2000 ansatte hos 73 Slavepiskere (se historien her)
  7. Henrik Juul og Hanne Feldthus diskuterede Swipp i GoMorgen Danmark (se historien her)
  8. &Co solgt – og indgår i nyt nordisk netværk (se historien her)
  9. Værs’go: Branchens højeste lønninger (se historien her)
  10. Så kom den – kampagnen der skal slå MobilePay (se historien her)
  11. Premiere i morgen: Eks-Brandhouse partner har designet ny restaurant (se historien her)
  12. Kim Jong Andersen til nyt bureau (se historien her)
  13. Marketingchef nægtede at arbejde sammen med Jesper Kunde (se historien her)
  14. Fullrate vælger nyt bureau (se historien her)
  15. Her er 9 typer du kan finde på et bureau (se historien her)
  16. Opkøb skaber ny Baby i bureaubranchen (se historien her)
  17. 556 annoncører bedømmer bureauer: &Co holdt fast i imagetronen (se historien her)
  18. Et dødsfald: Simon Schock, 29 år (se historien her)
  19. Ny marketingchef og nyt bureau skal repositionere fitness-kæde (se historien her)
  20. 5 bureauer vandt konkurrencen om DSB (se historien her)