Greenpeace angriber VW med Darth Vader kopi

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

VWs megapopulære reklamefilm med en mini Darth Vader bliver nu vendt mod firmaet selv.

Når man laver noget rigtig godt, som bliver mega populært, så udsætter man sig også for, at andre griber ideen til at fremme andre standpunkter.

Den situation er VW nu havnet i. Reklamefilmen The Force, hvor en dreng leger Darth Vader, er blevet set mere end 40 mio. gange på Youtube. Men nu bruger Greenpeace ideen til et angreb på VW.

Organisationen har lavet en reklamefilm (se den her), hvor børn leger Star Wars oprørerne, og hvor VW repræsenterer dødsstjernen. Budskabet er, at VW truer planeten ved at modsætte sig nedskæringer i CO2 udslip.

Filmen vil blive distribueret online i mere end 14 lande og bakkes op af outdoor.