GreyNordic gafler Ginsborg

Emil Nørlund
emil@bureaubiz.dk

GreyNordic ansætter tidligere Anomaly Amsterdam executive creative director, Martin Peters Ginsborg, som vil have den danske kommunikationsbranche op og konkurrere på verdensplan.

GreyNordic har hentet Martin Peters Ginsborg hjem efter 16 år i udlandet. Senest var han hos Anomaly Amsterdam, hvor han både var Partner og ECD.

Martin Peters Ginsborg bliver en del af GreyNordic familien, som består af  INGO og SCPGrey i Sverige, SEK i Finland, TRY i Norge og UncleGrey i Danmark. GreyNordic-nyerhvervelsen kommer til at sidde hos UncleGrey i København, hvor han vil være ansvarlig for kunder som Weber, Canon, B&O og Bolia.

Martin Peters Ginsborg, fortæller om sine forventninger til egen impact og det nye marked han skal operere på:

”Jeg glæder mig til at supercharge UncleGrey og styrke GreyNordic – og så selvfølgelig til at vende hjem, og lave lidt disruption i branchen. Der kommer nogle fantastisk dygtige kreative talenter ud af Norden, der nemt kan konkurrere på verdensplan. Det kan man se, når det gælder gastronomi, design og mode – men det er på tide at kommunikationsbranchen følger trop.”

Rolf Bach, CEO hos UncleGrey og GreyNordic fortæller om ansættelsen af Martin Peters Ginsborg:

”Vi har nogle af Skandinaviens mest prisvindende bureauer i vores fold, dygtige globale brands, og vi er stolte af at have tiltrukket en kreativ leder med en international profil og track record. Vi deler mange ambitioner og har store planer for fremtiden.”

Martin Peters Ginsborg titel bliver executive creative director, UncleGrey & GreyNordic.

Factfile: Martin Peters Ginsborg
Martin Peters Ginsborg er ECD, tekstforfatter og idémager og har arbejdet for kunder som Johnny Walker, NFL, Captain Morgan, Diesel, Budweiser, Reebok, Verizon og Marriott.

Hos Anomaly Amsterdam var han med til at vinde globale kunder som IKEA, Diesel og Johnny Walker og stod bag projektet ”Ode to Lesvos” og kortfilmen ”Gentleman’s Wager II” med Jude Law.

Derudover kan Martin Peters Ginsborg også skrive ”Make Love Not Walls-kampagnen med David Lachapelle på sit CV . En kampagne som har vundet både Lions og Pencils for.