Halbye Kaag JWT siger farvel til 5

Peter Engholm
25@mail.dk

”Vores kunder har skåret ned på markedsføringen – og holder igen med resten”. Derfor må bureauet skille sig af med ca. 10 pct. af medarbejderne.

“Det er det store gætteri, man har som chef for tiden: Hvor slemt står til – og hvad er horisonten? Er markedet ekstraordinært nedfrosset, eller vil dette være niveauet de næste måneder?”

Steen Halbye, adm. direktør i Halbye Kaag JWT, stiller det relevante spørgsmål, men har ikke svaret. Derfor betegnelsen ‘gætteri’, og derfor har han måttet træffe beslutningen om at sige farvel til fem medarbejdere.

“Vores kunder har skåret ned på markedsføringen – og holder igen med resten. Og der er ingen umiddelbar bedring at spore, og det må vi tilpasse omkostningerne efter,” siger Steen Halbye.

Har I samtidig mistet kunder?

“Næh, det var vi ikke siden maj 2008.”

Andre har i samme situation skåret i bestemte dele i bureauet …

“Dette går jævnt ud over alle funktioner i bureauet. Vi har den helt rette sammensætning af medarbejdere, så det er fem dygtige folk, der tilmed er gode for kulturen, som vi må sige farvel til. Det er ikke sjovt,” siger Steen Halbye.

Halbye Kaag JWT består nu af ca. 45 personer.