Uncles kreative direktør, Per Pedersen, viste vejen, da han i eftersommeren rykkede fra Århus til Düsseldorf, hvor han nu leder Greys kreative afdeling på ca. 300 medarbejdere.
Tyskland rykker, Kreativität er kodeordet – og derfor bliver Hamburg værtsby for reklamefestivalen Eurobest 2010, der finder sted sidst på året.
“Tysk reklame har konsekvent været i den globale Top 3. Tyskland var det tredjemest prisbelønnede land ved Cannes Lions i 2009 og på en delt førsteplads ved Eurobest,” siger Phillip Thomas, direktør for Cannes Lions-organisationen, der også står bag Eurobest.
Ved Eurobest 2009, der blev afholdt i Amsterdam, deltog over 4.000 arbejder. Danske bureauer høstede ved den lejlighed 1 Grand Prix, 1 guld, 2 sølv og 3 bronze. Belgien blev Eurobests store overraskelse med 3 Grand Prix, 17 guld, 17 sølv og 12 bronze samt titlen som Årets Interaktive Bureau.