Af Hanne Feldthus

Før du fortæller dine kunder, hvor god du er, bør du tænke på, at det kræver 10.000 timers intens træning at være rigtig god til noget – uanset, hvad du i øvrigt har af talent.

Titusinde timer er, hvad der skal til, før man overhovedet kan gøre sig håb om at kunne slå igennem og blive til noget stort.

Denne hårdtslående kendsgerning står at læse i Malcolm Gladwells nye bog: “Afvigerne”. Bogen handler om succes, og hvad der kan forklare, hvorfor nogen slår igennem, medens andre må henslæbe tilværelsen på bagerste række, selvom de er udstyret med talent.

Og sagen er, at det er ligegyldigt, om man spiller violin, skak eller stangtennis, om man komponerer symfonier, forfatter store dramaer eller producerer reklamefilm. Om man synger, hopper eller danser. Hvis man ikke har øvet sig intenst tilstrækkeligt længe, bliver det ikke til noget.

Selvom det lyder anstrengende, er det måske alligevel en trøst for os hårdtarbejdende i disse x-faktor-tider, hvor der skabes en illusion om, at man kan gå direkte ind fra gaden og sætte sig i berømthedens tronstol uden at have haft sved på panden i mange, mange år. Det går ikke, i det mindste ikke, hvis man vil sidde der længere end de berømte 15 minutter.

Beatles var ikke bare nogle tilfældige drenge, der mødtes i en garage og bang slog igennem og tog verden med storm. Næ nej. Drengene havde slidt sig igennem tusindvis af ulidelige timers optræden på betænkelige barer i Hamborg. Otte timer i træk aften efter aften, i årevis.

De spillede og spillede og spillede. Egne numre. Andres numre. Alt hvad der kunne spilles, spillede de, mens publikum kiggede på letpåklædte damer og drak sig fulde.

Da de slog igennem, havde de mere end 10.000 timer på bagen, og de havde optjent dem meget hurtigere end mange andre, fordi deres program var så overfyldt. Ikke prominent, men netop overfyldt.

Normalt siger man, at det tager 10 år at opnå 10.000 timers træning. Altså effektiv træning hvor man virkelig koncentrerer sig om at gøre det, man gerne vil være god til. Men det kan som i Beatles tilfælde gøres hurtigere, hvis man er fokuseret.

Og nu er det, at jeg spørger dig kære læser: Har du dine 10.000 timers træning i det, du hævder at være ekspert i?

Og jeg kan spørge annoncørerne: Har dit team på reklamebureauet 10.000 timers erfaring i at eksekvere det, i aftaler? Eller har de en chef, der har 10.000? En superviser? En instruktør?

Skræmmende tanke for måske er bureauets kreative team ved at optjene deres 10.000 timer på dit brand uden opsyn.

Erfaring er ikke at kimse af, selvom man helst skal være ung og “fresh” (allerede bedaget udtryk). Det er det gamle dilemma formuleret i alverdens jobannoncer:

“25 årig brandmanager med 10 års erfaring søges.”

Goddag mand økseskaft, men altså alligevel ikke helt ude i skoven, om end det nok er klogest at slække på alderskravet.

Men de 10.000 timer eller 10 års hård træning rejser også et andet interessant spørgsmål omkring troværdigheden af de bureauer, der hævder at kunne alt.

Ja, sådan udtrykker de det ikke. De hævder i stedet at være “medieneutrale”. Jamen bevares. Men det betyder jo i virkeligheden, at de hævder at være lige gode til at få ideer til at virke på tv og outdoor, i dagblade, magasiner, breve, mails, sms’er, events. pr., sociale medier og alle mulige andre digitale platforme, jeg end ikke kender navnet på.

Det kan jo ganske enkelt ikke være rigtigt. De kan ikke være lige gode til det hele, og det ved den oplyste bureaukunde forhåbentlig godt.

Måske kan indsigten om de 10.000 timer være startskuddet til, at bureauerne forlader illusionernes holdeplads og står ved, hvad de er gode til, og sørger for at få trænet deres unge medarbejdere i en overkommelig række af discipliner, så de kan komme op ad læringskurven, inden de skal pensioneres.

Bortset fra det er “Afvigerne” en underholdende bog med mange andre pudsige betragtninger over, hvad der afgør, om man får succes. Alt sammen baseret på videnskabelig forskning, men fortalt i Gladwells let tilgængelige stil, som kendes fra hans andre bestsellere: Tipping Point og Blink.

God fornøjelse.

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bogen “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.

Kommentarer

  1. Det var muligvis sådan, da ruder konge var knægt – men med den inkubationstid som mange nye medier og teknologier har i dag, så er det meget få beskåret at kunne vente længe nok på at blive erfarne nok. Der er kun en vej op ad læringskurven og det er genveje – den, der bruger 10.000 timer på at “lære” eller “erfare” f.eks. sociale medier, ender med blive teologen, der tolker skriften tusindvis af år after the fact. Det er snarere evnen til konstant, flydende tilpasning og eksperimenteren, der kommer til at skille fårene fra bukkene. Og netop derfor har bureaubranchen i dag fået røven på komedie, fordi den trods al sin kreativitet er så forholdsvist konservativt indrettet.

  2. Sandheden ligger som sædvanligt ikke i ekstremerne. Jeg ville bruge mine mf-kroner på et team, der både havde nogle med 10.000 timer på bagen og nogle der var unge og eksperimenterende – altså hvis jeg havde nogen 🙂

  3. God pointe, Kim, om at læringstiden muligvis er negativt accelererende eller hvad man nu skal kalde det, når tiden forkortes. Men en af Gladwells hypoteser er faktisk, at ingen kan undslå sig de 10.000 timer. Selv Mozart, der var såkaldt barnegeni, havde lagt 10.000 timer i sin metier inden han komponerede sit første ‘selvstændige’ værk. Det betyder jo ikke, at man ikke kan være dygtig eller lærenem eller have sans for noget. Det betyder bare at mestring, dvs det stadie hvor du kan dit stof, leger med noget og er på toppen af dit game, kræver mange, mange timer og altså +/- 10.000 timer = 3 timer om dagen i 10 år eller 10 timer om dagen i tre år. Hvilket nogen af os formentlig allerede har lagt i det område, der interesserer os: Kommunikation, kunst, sport, kastanier m.m. I Gladwells Afvigerne (http://www.forlagsblog.dk/?p=640) får man talrige halvkendte og overraskende eksempler på, hvordan de 10.000 timer og andre faktorer bag succes udspiller sig, baseret på den seneste forskning og viden inden for området. Man kunne også netop overveje om “evnen til konstant, flydende tilpasning og eksperimenteren” ikke også kræver mange (10k) timers øvelse. Muligvis det er som vand for en fisk for dig, Kim, men der er sikkert mange både jævnaldrende, yngre og ældre, der aldrig udvikler den evne, netop fordi de ikke har øvet den. Eller vil du mene at det er medfødt? Det er igen emner som disse, der behandles i Afvigerne. Det skal siges at det er mig, der har oversat bogen til dansk, netop fordi jeg er interesseret i Gladwells tanker i denne og hans forrige bøger.

  4. Uha, hukommelse kan være kort. I dot-com dagene (der er faktisk ikke engang 10 år siden) dukkede en del autodidakte op på scene og påstod, at alle de der havde gået på CBS eller tillært sig fundamental viden om marketing og kunder mv. var rene dinosaurer uden fremtid. Boblen brast, og det viste sig faktisk, at de gamle dyder, som dinosaurerne havde lært gennem deres 10.000 timer også gjalt i den digitale verden. Nu er det ikke længere web, der er det nye medie, men sociale medier der er hot. Men læringen er efter min mening den samme. Uden den grundlæggende marketingviden og -erfaring virker kommunikationen heller ikke på sociale medier.

  5. Hm, øvelse gør mester. Øvelse, interesse og engagement gør endnu mere mester. Er det mere kompliceret end dét?

    PS… Jeg bør nok læse bogen. Will do.

  6. @Claus: nogle gange skal man netop lede efter sandheden ude i yderpolerne, fordi inde på midten findes kun den grå leverpostej 🙂 At man så efter at have fundet den, skal den gøre den spiselig for flere, er en anden sag.

    @Thomas: efter at have brugt noget mere end 10.000 timer indenfor mit virke, tør jeg godt konkludere, at langt de fleste, der virkelig kan noget, har et medfødt talent. Jeg har set rigtig mange, der nok betaler lærepenge, men som dybest set ikke har flair for det – om de så brugte 20.000 timer på det. Mozart var jo også rimelig meget forud ikke alene sin tid men også sine jævnaldrende. Talent manifesterer sig hurtigt, kan ikke holdes nede, og vil altid gøre sig gældende. Og talent vil altid sejre over erfaring – hvis det ikke forholdt sig således, ville vi aldrig have fået de sande innovationer, da erfaring i form at “etableret visdom” har det med at stille sig i vejen nytænkning.

    @Tine: jeg fornægter ikke betydningen af håndværket og grundlæggende marketingforståelse – udfordringen i dag er, at håndværket ikke er helt det samme, som det var engang – og at vi bliver nødt til at ændre fundamentalt på vores tilgang til marketing i en verden, hvor nye medier, ny teknologi og deraf ændret adfærd har ændret radikalt på spillereglerne for, hvordan man skaber effektiv markedsføring.

  7. Jeg tror jeg har spillet fodbold i 50.000 timer – det rakte alligevel aldrig til mere end Serie 2. Øv. Flid og talent går hånd i hånd.

  8. Jeg er enig i at der skal ligge rigtig meget øvelse bag en god reklamemand/kvinde. Men en del af øvelsen må være, at vi efter at have brugt 10.000 timer på at lære at gøre vores arbejde godt, kan bruge 1 på at sætte os ind i (endnu) et nyt medie, og gennemskue hvordan det skal bruges kreativt og effektivt. Vi skal træne længe, for at kunne handle hurtigt!

    Hanne, vil du ikke blande dig i debatten? Det er så godt altsammen, hvis vi bruger de nye medier aktivt, når nu det ikke er Bureaubiz radio eller BB avisen…

  9. @Kim Jong: Problemet er, eller det Afvigerne gør op med er, at “talent” ikke findes. Hvad er talent? Hvis du læser bogen, bliver det meget tydeligt at distinktionen (som de fleste mennesker refererer til) mellem talent og ikke-talent ikke findes. “Langt de fleste, der virkelig kan noget, har et medfødt talent”. Nej, det er der intet, intet, der beviser. Tværtimod er der ingen talenter, der lykkes uden træning og hårdt arbejde. Dermed ikke sagt at alle der bruger 10.000 timer på noget bliver talenter. Der findes gehør, farvesans, osv, men ingen talenter udvikles uden træning/øvelse. Det sjove er at det ofte provokerer alle talenterne, der hellere vil være født dygtige end få at vide at tilnærmelsesvist medfødte evner forpligter (til mere træning). Igen – så betyder det jo ikke, at man ikke kan være god, dygtig eller hamrende overbevisende inden for sit fag på et tidligt stadie, det betyder blot at mestring opstår på et senere stadie, og ofte efter de 10.000 timer. Jeg hører gerne fra de af jer, der har 1) videnskabelige beviser på at talent findes 2) en valid definition af begrebet talent og/eller 3) kan argumentere for en adskillelse mellem øvelse og talent. Gladwell og andre som har undersøgt sagen har deres hyr med at finde aktualiseret talent uden træning, men måske har de kigget de forkerte steder…

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club