Opdateret: Advice er det bureau, der lægger sig klart i toppen over, hvilke bureauer, der solgte mest til den offentlige sektor i 2017. Knap 30 mio. kroner blev det til.
Også Operate og mediabureauet Dentsu Aegis Network ligger i toppen med salg for henholdsvis 18,5 mio. kr. og 15,6 mio. kr., mens GroupM-bureauet Mediacom omsatte for 9,9 mio. kr., og IUM ligger lige efter med 8,9 mio. kr.
Det er Udbudsvagten, som hver uge leverer udbud til Bureaubiz’ læsere, der har lavet en opgørelse over 124.950 danske leverandørers salg til den offentlige sektor, herunder en kategori, de kalder reklame- og analysebureauer, hvor stort set alle bureauerne ligger, mens nogle ligger i kategorien virksomhedskonsulenter.
Morten Ogstrup Nielsen med titel af intelligence wizard hos Udbudsvagten kommer her med en forklaring på, hvad de tre mediabureauer der ligger i toppen, har til fælles:
Nedenfor kan du se udvalgte bureauer fra Udbudslistens kategori, da denne indeholder andre virksomheder, end det vi på Bureaubiz traditionelt kalder bureauer, men du kan se hele listen her (gå ind under erhvervsservice og dernæst reklame- og analysebureauer).
Ikke alle myndigheder indgår i opgørelsen. Udbudsvagten har data fra alle kommuner, regioner og større universiteter. I staten har Udbudsvagten tal fra de fleste ministerier og styrelser, men f.eks. Forsvaret og Forsvarsministeriets tal indgår ikke af sikkerhedsmæssige årsager. Moderniseringsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen indgår heller ikke. I tallene indgår heller ikke tal fra en række halvoffentlige virksomheder, som ikke er underlagt offentlighedsloven. Det gælder fx. Danske Spil, Sund & Bælt, Femern, TV2, DR, Sundhed.dk.
Listen er et udtryk for bogførte fakturaer (eks. moms).
Listen er gennemgået manuelt af Bureaubiz, så sig til, hvis vi har overset nogle bureauer.