Her er valgkampens bureauer

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Valget giver debut til et helt nyt mediabureau, og så har Bates Y&R også fået et parti på kundelisten. Se hele listen her.

Nu kom det endelig – valget. Og alle partier er (næsten) klar. Bureaubiz samlede et overblik i starten af året over hvilke bureauer, de forskellige partier bruger og hvilke medier, de vil prioritere.

Den oversigt har vi nu opdateret. F.eks. har Socialdemokraterne i 11. time måttet finde et nyt mediebureau, fordi Par No 1 gik konkurs.

Valget faldt på Mercantila i Værløse, der udspringer af forlagsbranchen.

Også Liberal Alliance har fået nyt mediebureau. I februar, da Bureaubiz lavede den første opgørelse, havde partiet endnu ikke valgt mediebureau. Nu har de valgt et, som faktisk er et helt nyt mediebureau, nemlig Off-Road, der blev etableret omkring sommerferien af Niels Viby, tidligere adm. dir. i mediebureauet Maxus.

Kristendemokraterne havde i februar ikke valgt reklamebureau. Det har de nu. De vil bruge både Bates samt Tilsted Communication. Kristendemokraterne har ikke tænkt sig at bruge et mediebureau. De vil orkestrere valgkampen selv fra Christiansborg.

Den følgende liste bygger på svar givet til Bureaubiz fra partierne.

Venstre

  • Bureau: Hjaltelin, Stahl & Co.
  • Bureau-ansvarlig: Maja Hartmann og Steffen Hjaltelin
  • Vil bureauteamet komme til at møde/har mødt Lars Løkke Rasmussen: Ja
  • Bureau ved Folketingsvalget i 2007: Hjaltelin, Stahl & Co.
  • Mediebureau: MEC
  • Hvor mange penge vil I bruge på valgkampen: Vil ikke oplyse
  • Er I klar med kampagne materiale: Stort set
  • Hvilke medietyper vil I bruge: Bred vifte af medietyper

Konservative

  • Bureau: Adtomic
  • Ansvarlig på bureauet for partiets kampagne: Adm.dir. Søren Pedersen
  • Vil bureauteamet komme til at møde Lars Barfoed: Ja
  • Bureau ved Folketingsvalget i 2007: Kunde & Co
  • Mediebureau: Maxus
  • Hvor mange penge vil I bruge på valgkampen: 21 mio. kr.(ligesom i 2007)
  • Er I klar med kampagne materiale: Ja, dog mangler noget af materialet at blive trykt
  • Hvilke medietyper vil I bruge: Et afbalanceret mix af medietyper

Dansk Folkeparti – dette er hvad partiet oplyste i februar. Det har ikke været muligt at få kontakt med dem i denne omgang.

  • Bureau: Apple Farm Grafik og Reklame
  • Ansvarlig på bureauet for partiets kampagne: Adm.dir. Yvette Espersen, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, gift med Søren Espersen, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti samt tætte relationer til Pia Kjærsgaard (opdateret)
  • Vil bureauteamet komme til at møde/har mødt Pia Kjærsgaard: Ja
  • Bureau ved Folketingsvalget i 2007: Apple Farm og Reklame
  • Mediebureau: Intet
  • Hvor mange penge vil I bruge på valgkampen: 6 mio. kroner
  • Er I klar med kampagne materiale: Klar om få uger
  • Hvilke medietyper vil I bruge: Primært gratisaviser, lidt mere sociale medier end ved sidste valg samt banner annoncer for valgfilm (opdateret) 

Liberal Alliance

  • Bureau: Kenner & Co
  • Ansvarlig på bureauet for partiets kampagner: Søren Kenner, ejer af Kenner & Co, medlem af Liberal Alliance
  • Vil bureauteamet komme til at møde/har mødt Anders Samuelsen: Ja
  • Mediebureau: Off-Road
  • Hvor mange penge vil i bruge på valgkampen: Der kommer løbende penge ind, og vi har derfor ikke opgjort et tal på nuværende tidspunkt. Vi vil naturligvis opgøre tallene i forbindelse med vores regnskab for 2011
  • Er I klar med kampagne materiale: Ja
  • Hvilke medietyper vil I bruge: Print, web, Facebook, etc.

De Radikale

  • Bureau: Designbureauet Studio Parris Wakefield har stået for det grafiske look i forbindelse med “tag ansvar”- kampagnen, men er ikke bureau på valgkampagnen. Webbureauet Spoiled Milk har udviklet og designet valgsitet (opdateret).
  • Bureau ved Folketingsvalget i 2007: Intet
  • Mediebureau: Mindshare
  • Hvor mange penge vil I bruge på valgkampen: 5-6 mio. kroner
  • Er I klar med kampagne materiale: Ja
  • Hvilke medietyper vil I bruge: Primært outdoor og internet

Socialdemokraterne

  • Bureau: Advice
  • Ansvarlig på bureauet for partiets kampagner: Partner Jens Christiansen samt Mikkel Wolf
  • Vil bureauteamet komme til at møde/har mødt Helle Thorning-Schmidt: Ja
  • Bureau ved Folketingsvalget i 2007: Primært in-house
  • Mediebureau: Mercantila
  • Hvor mange penge vil I bruge på valgkampen: Flere end sidst, hvor der blev brugt 12 mio. kroner
  • Er I klar med kampagne materiale: Ja
  • Hvilke medietyper vil I bruge: En lang række forskellige medier, men vil også satse på det personlige møde og Facebook, men også internet og print.

Socialistisk Folkeparti – dette er hvad partiet oplyste i februar. De har ikke haft tid til at svare i denne omgang.

  • Bureau: Wasabi og Danmarks Mindste Bureau
  • Ansvarlig på bureauet for partiets kampagner: Dennis Pedersen, direktør i Wasabi og Per Toftager, direktør i Danmarks Mindste Bureau
  • Vil bureauteamet komme til at møde/har mødt Villy Søvndal: Ja
  • Bureau ved Folketingsvalget i 2007: Wasabi og Danmarks Mindste Bureau samt Kompas Kommunikation
  • Mediebureau: Mediacom
  • Hvor mange penge vil I bruge på valgkampen: Flere end sidst, hvor vi brugte 7 mio. kroner
  • Er i klar med kampagne materiale: Ja
  • Hvilke medietyper vil I bruge: Flere forskellige platforme

Kristendemokraterne

  • Bureau: Bates Y&R og Tilsted Communication
  • Vil bureauteamet komme til at møde lederen af partiet: Ja
  • Bureau ved Folketingsvalget i 2007: ?
  • Mediebureau: intet
  • Hvor mange penge vil i bruge på valgkampen: Endnu ikke besluttet
  • Er I klar med kampagne materiale: Stort set klar
  • Hvilke medietyper vil I bruge: Print, outdoor og sociale medier.

Enhedslisten

  • Bureau: Intet
  • Bureau ved Folketingsvalget i 2007: Intet
  • Mediebureau: Intet
  • Hvor mange penge vil i bruge på valgkampen: 2.390.000 kroner
  • Er i klar med kampagne materiale: Ja
  • Hvilke medietyper vil i bruge: Primært biografreklamer, men også print og internet