Her er verdens bedste presse-foto

FiG

Dansk fotograf er blevet hædret for årets bedste foto i World Press Photo.

Politiken-fotografen, Mads Nissen, har fået en hæder af de store. Årets billede i World Press Photo er taget af ham. (et større foto kan ses her)

97.912 billeder er blevet indsendt til konkurrencen af af 5.692 fotografer, og ifølge jury-formanden, Michele McNally, som er fotochef på New York Times, har Mads Nissens billede potentiale til at blive historisk.

Billedet forestiller to russiske homoseksuelle, Jonathan Jacques Louis på 21 år og Alexander Semyonov på 25. Semyonov ligger på ryggen på sengen, mens Louis sidder op, er presset tæt mod ham.

Selv siger Mads Nissen, at billedet handler om kærlighed. Og han er glad for, at det er netop et billede som dette, der vinder.

“Kærlighed og had. Det handler om et begær, der ikke kan holdes tilbage lige meget hvad, heller ikke selv om du har fået at vide, at det er forkert, for det er ikke en sygdom at være homoseksuel, men noget du bliver født som”, siger han til Politiken og tilføjer:

“Jeg er glad for, at de har valgt et billede som er meget stille, det er ikke blodigt. Det har været et år med masser af højdramatik i Ukraine og med ebola. Her er der mere tale om et samfundsproblem end om ‘bang bang’.”

Kilde: Pol.dk